Eltras aftale med Elsam om varetagelse af forsyningssikkerheden

Resumé

1. Den systemansvarlige virksomhed for Jylland og Fyn, Eltra, har den 5. oktober 2001 indgået endelig aftale med elproduktionsvirksomheden Elsam om i en fireårig overgangsperiode, hvor elforsyningen i forbindelse med integrationen i den nordiske elmarkedsmodel har særlige behov for stabilisering, at holde kapacitet i beredskab, uanset at det markedsmæssigt kunne være attraktivt for Elsam at lukke dele af kapaciteten ned.

2. Aftalen sikrer, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Endvidere sikrer aftalen, at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Eltra dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet og dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug. Endelig at den systemansvarlige virksomhed kan bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

3. Aftalen indebærer samlet under nærmere angivne betingelser, at Eltra i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2004 betaler Elsam 2.996.500.000 kr. Dertil kommer afregning af specielregulering, som skal sikre bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet, svarende til ca. 10 mio. kr. pr. år.

4. Aftalen er en direkte følge dels af elforsyningslovens § 27 a, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet inden for det sammenhængende elforsyningssystem, og dels af elforsyningslovens § 31, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

5. Den systemansvarlige virksomhed er i elforsyningsloven pålagt at sikre den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsystem og at sørge for, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er tilstede. Endvidere skal den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet. Det forventes, at den systemansvarlige virksomhed i den daglige drift sikrer, at der er tilstrækkelige produktionsreserver til rådighed, også ved revisioner af produktionsanlæg.

6. Eltra skal - i medfør af ellovens § 76 - til Energitilsynet anmelde tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler.

7. Energitilsynet skal - i medfør af ellovens § 71, stk. 3, - godkende prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. § 76.

8. Eltra har med skrivelse af 4. maj 2001 med tilhørende bilag anmeldt aftalen om mindste produktionskapacitet, systemtjenester og regulerkraft og har anmodet Energitilsynet om at tage stilling til indregningen af aftalens omkostninger. I den forbindelse har Eltra anmodet om godkendelse af, at den samlede på i alt 1.920 mio. kr. betaling til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet indregnes i Eltra´s tariffer over en periode på 10 år og ikke over en periode svarende til aftalens løbetid. Betalingen for systemtjenester og primærregulering indregnes derimod over aftalens løbetid.

Afgørelse

Det meddeles Eltra, at Energitilsynet ønsker at fremhæve, at efter Elforsyningslovens § 71, stk. 3 godkender Energitilsynet prisfastsættelsen for systemansvarlige virksomheder efter anmeldelse, således at aftaler med prismæssige konsekvenser må indgås under forbehold af Energitilsynets godkendelse.

Det meddeles videre, at på det foreliggende grundlag har Energitilsynet ikke mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af størrelsen af den aftalte kapacitet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, men må her lægge den af Eltra foretagne vurdering til grund. Energitilsynet har heller ikke fundet grund til at anfægte de aftalte priser for mindstekapacitet m.v. Omkostningerne i forbindelse med aftalen må derfor anses for nødvendige omkostninger i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 1 og kan som følge heraf indregnes i priserne, jfr. § 71, stk. 1.

Det meddeles videre, at aftalens udgifter til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet vedrørende år 2002 og 2003 således skal indregnes i tarifferne for de pågældende år.

Det meddeles videre, at Energitilsynet med henblik på at modvirke større prisudsving vil kunne godkende, at udgifterne vedrørende 2000 og 2001 betragtes som en opsamlet underdækning og indregnes i nødvendigt omfang i tarifferne for 2004 og 2005.

Det meddeles endelig, at Energitilsynet vil kunne godkende, at denne afgørelse først får virkning fra 1. april 2002, da det er oplyst, at Eltra allerede har udmeldt tariffer til netselskaberne med virkning fra 1. januar 2002.

Sagsfremstilling

9. Eltra har den 5. oktober 2002 indgået en endelig aftale med Elsam, der sikrer, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Endvidere sikrer aftalen, at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Eltra dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet og dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug. Endelig sikrer aftalen, at Eltra kan omfordele produktionen på de centrale værker og derved bidrage til at sikre, at der skabes bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.

10. Eltra´s aftale med Elsam løber fra den 1. januar 2000 til den 30. juni 2004, dog løber aftalens § 3, § 5.1 og § 5.2 kun til 31. januar 2003.

11. Aftalen indebærer at:

• Elsam stiller systemtjenester (reservekapacitet) til rådighed for Eltra under nærmere angivne betingelser i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2004. Denne ydelse betales med 120 mio. kr. for år 2000 og med 236 mio. kr. årligt for perioden 1. januar 2001 til 30. juni 2004. For år 2001 er der indregnet 120 mio. kr. i Eltra's tariffer. Heri indgår en fast betaling for at omfordele produktionen på de centrale værker, der bidrager til at sikre, at der skabes bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.
• Elsam opretholder en mindste produktionskapacitet på 2.900 MW i perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2003 mod en årlig betaling på 480 mio. kr. Den samlede betaling på 1.920 mio. kr. indregnes af hensyn til elprisen i Eltra's tariffer over en periode på 10 år, med en årlig omkostning på 192 mio. kr. plus renteomkostninger.
• Elsam stiller en dynamisk reguleringsevne (primærregulering) på +/-35 MW til rådighed i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2004 således, at Eltra kan opfylde krav fra UCTE. Denne ydelse betales med 29 mio. kr. årligt.

12. De faste årlige betalinger udgør dækning for godtgørelser, som Elsam ifølge elforsyningslovens § 27 c, stk. 4 er berettiget til, når den systemansvarlige virksomhed blandt andet griber ind i elproducentens dispositioner. Der ydes ingen godtgørelser herudover, bortset fra de rimelige betalinger for ekstra ressourceforbrug eller betalinger for indkøb på markedsvilkår, som eksplicit er specificeret i aftalen, herunder betaling for specialreguleringen, der afregnes efter taksterne i Elsams prismelding for normalregulering med et fast tillæg på plus minus 10 DKK/MWh svarende til ca. 10 mio. kr. pr. år.

13. Aftalen er en direkte følge af elforsyningslovens § 27 a, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet inden for det sammenhængende elforsyningssystem, og elforsyningslovens § 31, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

14. Den systemansvarlige virksomhed blev med den nye ellov den centrale aktør til sikring af forsyningssikkerheden, som omfatter sikringen af den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem, samt at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Den systemansvarlige virksomhed skal i den daglige drift sikre, at der er tilstrækkelige produktionsreserver til rådighed, også ved revisioner af produktionsanlæg.

15. Med lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v. tydeliggjordes de opgaver, den systemansvarlige virksomhed har i forbindelse med ansvaret for forsyningssikkerheden, herunder pligten til at sikre, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er tilstede, samt pligten til at medvirke til at sikre konkurrencen i elmarkedet. Lovændringen præciserede samtidig betalingsgrundlaget for den systemansvarlige virksomheds forpligtelse til at varetage forsyningssikkerheden.

16. Af bemærkningerne til lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v. fremgår, at lovændringen blandt andet var en følge af "kraftværksforliget" af 19. november 1999 om kraftværkernes overgang til konkurrence.

17. I "kraftværksforliget" blev det således aftalt, at kraftværkerne i en 4 års periode skulle modtage betaling for at stille den nødvendige mindste produktionskapacitet til rådighed. Ministeren ville som en del af forliget ikke udnytte bemyndigelsen til administrativt at kræve rådighed over den nødvendige mindsteproduktionskapacitet. Kraftværksselskaberne ville til gengæld ikke udnytte lovens mulighed for at sikre omkostningsdækning i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne til at levere varme fra de centrale kulfyrede værker. Udløsning af denne såkaldte kraftvarmegaranti ville nemlig betyde, at en meget stor elproduktion skulle prioriteres og dermed alvorligt indskrænke mulighederne for at skabe et konkurrencebaseret elmarked.

18. Den systemansvarlige virksomheds ansvar for opretholdelsen af forsyningssikkerheden omfatter mulighed for mod kompensation til dem, der leverer ydelsen, at rekvirere, dels reserver til at kunne håndtere den daglige drift af systemet - udglatning af ubalancer i systemet samt pludselige og uforudsigelige haverier - dels reserver til sikring af en tilstrækkelig mindsteproduktionskapacitet, således at der også er tilstrækkelig kapacitet til opretholdelse af en acceptabel leveringspålidelighed i tilfælde af større og alvorlige tekniske sammenbrud.

19. Af bemærkningerne til lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v. fremgår endelig, at leveringspålideligheden ikke må nedsættes alvorligt ved pludselige og uforudsigelige produktionshavarier eller ved begrænset overføringsevne på overføringsforbindelserne til udlandet. Inden for disse rammer skal den systemansvarlige virksomhed varetage forsyningssikkerhedsforpligtelserne.

20. Miljø- og energiministeren kan efter elforsyningslovens § 27 d fastsætte nærmere regler om den systemansvarlige virksomheds varetagelse af forsyningssikkerheden herunder regler for omfanget af den nødvendige produktionskapacitet. Ministeren har ikke udnyttet denne beføjelse

21. Den systemansvarlige virksomhed skal i henhold til elforsyningslovens § 76 til Energitilsynet anmelde priser og betingelser for ydelser, der omfattes at bevillingen, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler.

22. Energitilsynet skal - i medfør af elforsyningslovens § 71, stk. 3, - godkende prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. elforsyningslovens § 76.

Begrundelse

23. Den systemansvarlige virksomhed for Jylland og Fyn, Eltra, har indgået en aftale med elproduktionsvirksomheden Elsam om i en fireårig overgangsperiode, hvor elforsyningen i forbindelse med integrationen i den nordiske elmarkedsmodel har særlige behov for stabilisering, at holde kapacitet i beredskab, uanset at det markedsmæssigt kunne være attraktivt for Elsam at lukke dele af kapaciteten ned.

24. Aftalen sikrer, at den nødvendige effektforsyningssikkerhed er tilstede, herunder at forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede, samt, at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Eltra dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet og dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug i Vestdanmark. Endelig at den systemansvarlige virksomhed kan bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

25. Effektforsyningssikkerhed er et udtryk for, at der er den nødvendige produktions- og transmissionskapacitet til rådighed til at dække forbruget i hvert øjeblik. Effektforsyningssikkerheden i elsystemet er afhængig af kraftværkernes og transmissionsnettets dimensionering og drift. Den tilstrækkelige kapacitet for både kraftværker og eltransmissionsnet skal indeholde de nødvendige reserver til at kunne modstå hændelser som udfald af kraftværker og ledninger. Kraftværkerne skal endvidere have tilstrækkelige reguleringsegenskaber til hele tiden at sikre balance mellem forbrug og produktion.

26. I dag kan systemtjenesterne primært kun leveres af de centrale kraftværker. Vindmøller og decentrale kraftvarmeværker er traditionelt ikke opbygget til at kunne levere disse systemtjenester. I fremtiden vil dog også de decentrale værker samt vindkraftanlæg kunne bringes til levering af systemtjenester, såfremt der stilles krav herom, og den nødvendige teknologiske udvikling sikres.

27. Den systemansvarlige virksomheds ansvar for forsyningssikkerheden, der fremgår af elforsyningslovens § 27 a, omfatter mindste produktionskapacitet, systemtjenester og primærregulering. Den systemansvarliges ansvar for at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence, der fremgår af elforsyningslovens § 31, er omtalt som specialregulering i aftalen.

28. Af elforsyninglovens § 27 a fremgår, at Eltra som systemansvarlig virksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det jysk-fynske elforsyningssystem.

29. Med den nye ellov blev den systemansvarlige virksomhed den centrale aktør til varetagelse af forsyningssikkerheden. Elloven pålægger den systemansvarlige virksomhed at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed skal i den daglige drift mod betaling sikre, at der er tilstrækkelige produktionsreserver til rådighed.

30. I elforsyningsloven (L 375) blev ministeren bemyndiget til at fastsætte et bevillingsvilkår, som forpligter elproduktionsvirksomhederne til at opretholde den nødvendige mindste produktionskapacitet. Elproduktionsvirksomhederne skulle således i fællesskab med et års varsel efter ministerens nærmere anvisninger sikre den nødvendige mindste produktionskapacitet, jf. bestemmelsen i lovens § 50, stk. 2. I det omfang ministeren udnytter bemyndigelsen i § 50, stk. 2., er der ikke forudsat en økonomisk kompensation til kraftværkerne for at stille mindste produktionskapacitet til rådighed.

31. Med Kraftværksforliget af 19. november 1999 om vilkår for kraftværkernes overgang til konkurrence blev det imidlertid aftalt, at kraftværksselskaberne i en 4-årig periode ville få økonomisk kompensation for opfyldelse af offentlige forpligtelser vedrørende miljø- og forsyningssikkerhed. I erkendelse af, at en væsentlig betingelse for at markedet kunne opbygges og komme til at fungere blandt andet var, at der ikke kunne rejses tvivl om forsyningssikkerheden, forudsatte forliget, at forsyningssikkerheden, herunder tilvejebringelse af mindste produktionskapacitet, blev sikret ved aftale mellem de systemansvarlige virksomheder og produktionsvirksomhederne. Der skulle være tale om en særlig overgangsløsning med henblik på, at markedet kunne udvikle sig på længere sigt, herunder at tilvejebringelsen af forsyningssikkerheden kunne komme til at ske under mere markedsmæssige rammer med lavere omkostninger. Eltra´s aftale med Elsam må således også ses som en indirekte investering i, at få markedet til at fungere.

32. Kraftværksforliget blev fulgt op med lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v., hvori tydeliggjordes de opgaver, den systemansvarlige virksomhed skulle påtage sig i forbindelse med ansvaret for forsyningssikkerheden. Med loven blev det præciseret, at den systemansvarlige virksomhed skulle have mulighed for at indgå præcise aftaler om indhold og omfang af den mindste produktionskapacitet, som elproducenterne mod betaling skal stille til rådighed, og at den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af sine opgaver skal bidrage til, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet

33. Med loven sikredes det samtidig, at forsyningssikkerheden i forhold til el- og varmeforsyningen kunne varetages uden at man risikerede en udløsning af kraftvarmegarantien i et omfang, som kunne umuliggøre etableringen af en konkurrencebaseret prisfastsættelse på elmarkedet.

34. En effektuering af kraftvarmegarantien vil således i Eltra´s område reducere andelen af el, der sælges på markedsmæssige vilkår fra de nuværende ca. 60% til 30%. En sådan reduktion må forventes at umuliggøre en integration i Nord Pool systemet og dermed etableringen af en konkurrencebaseret prisfastsættelse på elmarkedet i Danmark.

35. De direkte afledte omkostninger ved at effektuere kraftvarmegarantien - som der spares med denne aftale - ville med den gennemsnitlig markedspris på 12 øre/kWh i år 2000 have betydet en meromkostning for elforbrugerne på godt 550 mio. kr. i Eltra´s område. I år 2001, hvor den gennemsnitlige markedspris antages at blive 18 øre/kWh, vil meromkostningen beløbe sig til ca. 140 mio. kr.

36. Som det fremgår er omkostningerne ved at effektuere kraftvarmegarantien yderst følsom overfor markedsprisen. Det er imidlertid tvivlsomt, om det reelt vil være muligt at tale om en egentlig markedspris samtidig med at kraftvarmegarantien udløses. Det må antages, at der næppe i praksis - ved en effektuering af kraftvarmegarantien - fortsat kunne være tale om, at det jysk-fynske elområde ville være del af det samlede Nord Pool markedsområde.

37. Omkostningerne ved, at Eltra´s område ikke integreres i Nord Pool systemet, og der dermed etableres en konkurrencebaseret prisfastsættelse på elmarkedet i Danmark, er vanskelige at fastsætte. Det må dog antages, at prisen for tilvejebringelsen af forsyningssikkerheden samt de omkostninger, der indirekte må antages at være forbundet med at markedsmekanismerne ikke fungerer, samlet set risikere at blive væsentligt højere.

38. En udmøntning af kraftvarmegarantien vil ikke kunne levere den forsyningssikkerhed på 2900 MW, der er behov for. Kraftvarmegarantien vil maksimalt sikre en minimumskapacitet svarende til ca. 800 MW. Der ville således skulle tillægges yderligere omkostninger til fremskaffelse af den resterende og nødvendige kapacitet. Når alt tages i betragtning, er en effektuering af kraftvarmegarantien ikke et reelt alternativ til Eltra´s aftale om at sikre forsyningssikkerheden.

39. Med lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v., blev det præciseret, at den systemansvarlige virksomheds ansvar for opretholdelsen af forsyningssikkerheden omfatter mulighed for mod kompensation til dem, der leverer ydelsen, at rekvirere, dels reserver til at kunne håndtere den daglige drift af systemet - udglatning af ubalancer i systemet samt pludselige og uforudsigelige haverier - dels reserver til sikring af en tilstrækkelig mindsteproduktionskapacitet, således at der også er tilstrækkelig kapacitet til opretholdelse af en acceptabel leveringspålidelighed i tilfælde af større og alvorlige tekniske sammenbrud.

40. Lovens generelle krav til forsyningssikkerheden om, at leveringspålideligheden ikke må nedsættes alvorligt ved pludselige og uforudsigelige produktionshavarier eller ved begrænset overføringsevne på overføringsforbindelserne til udlandet, samt forpligtelsen til at medvirke til at markedet kan fungere fra start, har dannet udgangspunkt for Eltra indgåelse af aftale med Elsam.

41. I henhold til ellovens bemærkninger til § 27 a vil det som udgangspunkt være op til den systemansvarlige virksomhed selv at opfylde sine forsyningssikkerhedsforpligtelser ved at udforme krav til reserveberedskabet og ved at tage stilling til, hvorledes den nødvendige kapacitet til opretholdelse af forsyningssikkerheden sikres. Ansvaret for forsyningssikkerheden, herunder at det forventede indenlandske forbrug under nærmere givne omstændigheder altid vil kunne dækkes, er overladt til den systemansvarlige virksomhed. Dækning af omkostninger forbundet med den systemansvarlige virksomheds forpligtigelser efter elforsyningsloven § 27 a indgår i den prisfastsættelse, som Energitilsynet skal godkende ifølge elforsyningslovens § 71, stk. 3.

42. Miljø- og energiministeren kan efter elforsyningslovens § 27 d fastsætte nærmere regler om den systemansvarlige virksomheds varetagelse af forsyningssikkerheden herunder regler for omfanget af den nødvendige produktionskapacitet. Ministeren har p.t. ikke udnyttet denne beføjelse.

43. Det forudsættes i bemærkningerne til § 27 a, at den systemansvarlige virksomhed indgår alle nødvendige aftaler med tilhørende betalinger til sikring af den nødvendige kapacitet, og at aftalerne holder sig inden for de rammer, som er aftalt i kraftværksforliget, således at det sikres, at aftalerne om mindste produktionskapacitet ikke udløser nye udgifter for elforbrugerne.

44. Det forventes ifølge bemærkningerne til lov nr. 1277 af 20. december 2000, at den systemansvarlige virksomhed, i den periode aftalen løber, opbygger det nødvendige beredskab og erfaringsgrundlag omkring varetagelsen af forsyningssikkerheden i et åbent marked.

45. Ifølge lovens bemærkninger til § 27 a forudsættes det tillige, at den systemansvarlige virksomhed i perioden indgår aftaler med kraftværksselskaberne om altid at have den fordrede kapacitet kørende ("rullende reserve") eller driftsklar i henholdsvis Øst- og Vestdanmark samt indgår aftaler til sikring af fornøden mindsteproduktionskapacitet.

46. Endelig anføres det i bemærkninger til § 27 a, at det forventes, at den systemansvarlige virksomhed i løbet af perioden vil have opbygget et sådant beredskab og erfaringsgrundlag, at der er mulighed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes på andre vilkår, herunder vilkår, der ikke udløser (samme) behov for betaling.

47. Nordel samarbejdet mellem de nordiske systemansvarlige virksomheder arbejder på at udvikle og effektivisere samarbejdet omkring forsyningssikkerhed i Norden, således at forsyningssikkerhedskriteriet om tilstrækkelig indenlandsk produktionskapacitet kan nedbringes i de enkelte lande samtidig med, at ydelsen kan ske under mere markedsmæssige rammer.

48. Eltra begrunder aftalen med, at der allerede er skrottet så megen kapacitet i systemet, at det er nødvendigt, at hele den resterende kapacitet på de centrale kraftværker holdes intakt for at sikre den nødvendige forsyningssikkerhed. Der er i øjeblikket ca. 2900 MW i driftsklar stand og knap 300 MW i "mølpose".

49. Med en central kraftværkskapacitet på 2900 MW ("mindste produktionskapacitet") plus ca. 1400 MW leveret fra decentrale kraftvarmeværker bliver den samlede kapacitet 4300 MW på en vinterdag med ringe vind. Eltra fordrer heraf 300 MW reserveret til regulerkraftmarkedet ("regulerkapacitet").

50. I det åbne marked (dagen før driftsdøgnet) er der derfor maks. 4000 MW til rådighed.

51. Den maksimale efterspørgsel ved normalt vejr er i Eltra-området af størrelsesordenen 3700 MW. Hvis temperaturen bliver væsentligt lavere end normalt, skønnes det, at efterspørgslen kan vokse 5 - 10 % ud over disse 3700 MW. I juli måned har den faktiske efterspørgsel ligget mellem 2000 og 3000 MW og i januar har den ligget mellem 2000 MW og 3300 MW.

52. Systemet vil kunne fungere uden afkobling af forbrug selv med 300 MW mindre (2600 MW i stedet for 2900 MW); men kapaciteten, som er til rådighed dagen før driftsdøgnet, vil være reduceret til 3700 MW.

53. Ved belastning på over 3700 MW vil udbuddet på spotmarkedet (Nord Pool Elspot) fra indenlandske kilder dermed ikke kunne dække efterspørgslen. Det indebærer samtidig, at områdeprisen i Vestdanmark stiger til maksimalprisen p.t. 10.000 DKK/MWh. Det kapacitetsmæssige underskud dækkes herefter med regulerkraft.

54. Med intakte udlandsforbindelser er det sandsynligt, at Norge/Sverige samtidig en kold vinterdag er i akut effektnød, hvorfor Eltra's transmissionsnet ideelt set transmitterer 500 - 1000 MW fra Tyskland til Norge. Hvis der er reduceret overføring fra Tyskland til Jylland, kan denne assistance ikke ydes; men den indenlandske balance vil fortsat kunne opretholdes via den her beskrevne mindstekapacitet.

55. På grund af den meget store andel af ikke regulerbar kapacitet (vindmøller) finder Eltra det nødvendigt at reservere 550 MW, som kun kan tages i drift efter ordre fra Eltra. Det må forventes, at denne mængde kan stige i den kommende tid, hvis der ikke findes muligheder for at bruge den tilfældige el fra vindmøller i takt med, at den produceres. De 550 MW er delt i 250 MW reserveeffekt, der kun bruges i havaritilfælde, og 300 MW, der som nævnt må indbydes på regulerkraftmarkedet. Ved brug af disse anlæg betales en pris, der er knyttet til den øjeblikkelige markedspris - alternativt som en rimelig betaling til dækning af omkostningerne.

56. De 300 MW regulerkapacitet udgøres af normal kraftværkskapacitet inden for rammerne af mindste produktionskapaciteten på 2900 MW. De 250 MW havarireserve kan bestå i overbelastningsevne og fjernvarmeaflukning, som ikke er indeholdt i de 2900 MW.

57. På sidste side i Eltras månedlige markedsrapport opgøres løbende Eltras brug af regulerkraft. Heraf fremgår, at der allerede i dag regelmæssigt er brug for 300 MW (en gang i mellem er der endda brug for meget mere end 300 MW).

58. Det skal bemærkes, at havarireserven på 250 MW i henhold til aftalen ikke må udbydes af Elsam i regulerkraftmarkedet. Havarireserven er nødvendig for Eltra til sikring af forsyningen i timerne lige efter et anlægshavari. Dog kan reserven - eksempelvis ved pludselige dyk i vindkraftproduktionen - disponeres af Eltra tæt på driftstimen som nødvendigt supplement til regulerkraften, hvis der ikke er andre muligheder for at sikre forsyningen.

59. Aftalen med Elsam er indgået ud fra en forventning om, at Elsam i et liberaliseret elmarked med overskudskapacitet i Nordeuropa og deraf følgende lave elpriser vil lukke produktionsenheder ned, der ikke er rentable. Der er således risiko for, at systemansvaret ikke kan opretholde en tilfredsstillende høj indenlandsk forsyningssikkerhed. (Betalingen til Elsam for at opretholde en mindste produktionskapacitet skal i den forbindelse ses som en kompensation for ikke at skrotte anlæg og således dække omkostningerne ved at holde anlæggene i drift).

60. Opretholdelse af en mindste produktionskapacitet på de 2900 MW har Eltra - med ansvar for forsyningssikkerheden - vurderet til at stå i rimeligt forhold til de krav, der er forudsat i elforsyningsloven, om at den systemansvarlige virksomhed skal sikre en vis mindste produktionskapacitet, således at en acceptabel leveringspålidelighed kan opretholdes og ikke nedsættes alvorligt ved pludselige og uforudsigelige produktionshavarier eller ved begrænset overføringsevne på overføringsforbindelserne til udlandet.

61. Da flere af elementerne i aftalen er indbyrdes afhængige, er der foretaget en samlet prissætning af aftalen, og de enkelte elementer kan derfor kun vanskeligt stå alene.

62. Eltra´s betaling for systemtjenester (reservekapacitet) herunder havarireserve og specialregulering i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2004 er i store træk en fortsættelse af tidligere års aftaler om reservekapacitet. I år 2000 har Eltra fået leveret en kapacitet på ±250 MW. Fra 1. januar 2001 øges denne leverance som følge af den fortsatte udbygning af vindkraft til en opregulering på 550 MW med bevarelse af nedreguleringsmuligheden på 300 MW.

63. Betalingen for systemtjenesterne er hævet fra 120 mio. kr./år i år 2000 til 236 mio. kr./år fra år 2001. I notat fra Elsam er der redegjort for Elsams forøgede omkostninger ved de øgede ydelser, som Eltra har ønsket. Notatet viser forøgede omkostning er på 211 mio. kr.

64. Forhandlingerne med Eltra resulterede imidlertid i en merbetaling på 116 mio. kr. (fra 120 til 236 mio. kr.). Det bør bemærkes, at betalingen skal ses i sammenhæng med betalingen for mindste produktionskapacitet. Betalingen på 120 mio. kr. i 2000 kan således ikke ses isoleret, hvilket også fremgår af, at Eltra i de tidligere år har betalt 264 mio. kr. i stedet for 120 mio. kr. for den nævnte ydelse.

65. Eltra´s betaling for produktionsregulering og forebyggelse af effektknaphed er øget med knap 88 mio. kr., idet Eltra i forhold til den hidtidige aftale om produktionsregulering har ønsket at købe større mængder af regulering. I Elsams notat er der redegjort for, at Elsams omkostninger stiger med 88 mio. kr. under de nye betingelser. Betalingen for den øgede mængde regulering indgår i betalingen for mindste produktionskapacitet.

66. Med hensyn til egentlig mindste produktionskapacitet har Eltra ønsket at få reserveret 2900 MW effekt, som er underlagt visse bindinger, der er beskrevet i aftalen. I aftalen indgår en betaling på 480 mio. kr. årligt for mindste produktionskapacitet, herunder forebyggelse af effektknaphed og regulerkapacitet. Som nævnt ovenover indgår der i beløbet en omkostning på 88 mio. kr. til de to sidstnævnte elementer.

67. Den systemansvarlige virksomhed Eltra stiller driftskrav til Elsams produktionsanlæg, og det er disse driftsbindinger, der er afgørende for betalingens størrelse.

68. Elsam finder, at i spørgsmålet om betaling for reservekapacitet kan omkostningen ved at stille kapacitet til rådighed opgøres til 525.000 kr./MW/år.

69. Med en ønsket reserve på 2900 MW er omkostningen således 1,5 mia. kr./år. Aftalens betaling svarer til ca. 140.000 kr./MW/år eller 1/4 af den fulde betaling. Baggrunden herfor er ifølge Elsam, at beløbet kan nedbringes med en længerevarende aftale, idet det over en årrække må antages, at anlæggene kan indtjene et vist dækningsbidrag, eller at varmen kan bidrage til sikkerheden.

70. Hvis der i stedet for omkostningen på 525.000 kr. anvendes den rene kapacitetsomkostning og antages, at varmen og dækningsbidrag i øvrigt kan dække alle øvrige faste omkostninger, er prisen 300.000 kr./MW/år.

71. Omvendt fremgår også, at omkostningen ved fortsat at lade anlæggene stå i reserve for Eltra er 225.000 kr./MW svarende til en årlig omkostning på 652 mio. kr. Når ydelsen er prissat til 480 mio. kr. fratrukket produktionsregulering og effektknaphed, skyldes det ifølge Elsam for det første, at systemansvaret kan spekulere i, at Elsam af hensyn til varmen alligevel er nødt til at levere en del af varen, og for det andet af hensyn til konkurrencen ikke tør sætte prisen til de faktiske omkostninger. Beløbet på 480 mio. kr. dækker således ikke ifølge Elsam fuldt ud de faktiske omkostninger ved levering af ydelsen.

72. Elprisudvalget fastslog i dets vurdering af Elsams pris for reservekapacitet i 1999, at der i en rimelig betaling kan indregnes anlægsomkostninger. Videreføres dette princip til betalingen for mindste produktionskapacitet, kan prisen fastsættes til 480 mio. kr. pr. år ud fra et skøn over Elsams anlægsomkostninger og faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, samt en vurdering af, hvor stor en andel af elproduktionskapaciteten Elsam ville skrotte i en situation uden kompensation for at holde urentable anlæg i drift. Indregningen af anlægsomkostninger i betalingen for en ydelse svarer til de principper, der blev anvendt under "hvile i sig selv"-princippet. Betalingen, der i overgangsperioden er udregnet ud fra dette princip, vurderes at være begrundet. Til sammenligning beskrives nedenfor de aftaler som de norske og svenske systemansvarlige virksomheder har indgået med henblik på at sikre forsyningssikkerheden.

73. De norske og svenske systemansvarlige virksomheder Statnett og Svenska Kraftnät har tilsvarende Eltra indgået aftaler med henblik på at sikre forsyningssikkerheden. Virksomhederne har eksperimenteret med forskellige modeller for sikring af reservekapacitet til forebyggelse af effektbrist. Eksperimenterne har for indeværende ikke ledt Statnett og Svenska Kraftnät frem til konsistente metoder.

74. Statnett har gennem auktion ultimo oktober 2000 sikret sig en effektreserve på 1745 MW. Aftalerne var i første omgang gældende for 3 måneder - dog med ca. 450 MW på årskontrakt. Pris 40.5 mio. NOK kr. Reserven trækkes ud af det kommercielle marked og aktiveres som specialregulering af Statnett.

75. Svenska Kraftnät indgik medio december 2001 en aftale om en samlet effektreserve på 1017 MW fordelt på 9 navngivne produktionsanlæg. Aftalerne er 3-årige med en samlet årlig pris på "mindre än 200 millioner kroner per år". På ordre fra Svenska Kraftnät skal enhederne bydes ind på Nord Pools Elspot. Budpriserne er fastsat i aftalerne til to gange anlæggenes variable omkostninger. De obligatoriske budpriser strækker sig fra 770 SEK/MWh til 2400 SEK/MWh. Omkostningerne dækkes ved kontingent fra de økonomisk balanceansvarlige aktører.

76. Når man sammenligner enhedsomkostningerne i Norge og Sverige med Eltra´s omkostninger, forekommer Eltra´s årlige betaling på 480 mio. kr. for, at Elsam opretholder en mindste produktionskapacitet på 2900 MW ikke at være urimelig, selvom disse er svært sammenlignelige. Tilvejebringelsen af effekt i et vandkraftbaseret system er forbundet med betydelig lavere omkostninger end et termisk baseret system.

77. I Eltra´s betaling for systemtjenster - der indregnes i tarifferne samtidig med at ydelsen falder - indgår ydelsen specialregulering, der giver den systemansvarlige virksomhed mulighed for at bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet jf. elforsyningslovens § 31.

78. Med lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v. præciseres det, at den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.

79. Lovforslaget giver den systemansvarlige virksomhed beføjelser til bl.a. at modvirke virkningen af kapacitetsbegrænsninger i elsystemet ved at indgå aftaler om op- og nedregulering.

80. Specialregulering, der aktiveres ved kapacitetsbegrænsninger i det indenlandske transmissionsnet i Eltra´s område, kan p.t. udelukkende leveres af Elsam. Kapacitetsbegrænsninger på udlandsforbindelserne kan kun, når behovet for op- eller nedregulering opstår i Sverige, Norge eller Tyskland, leveres af udenlandske aktører.

81. I det omfang at specialreguleringen aktiveres inden for nærværende aftale, sker der en variabel betaling, der afregnes efter taksterne i Elsams prismelding for normalregulering med et fast tillæg på plus minus 10 DKK/MWh. Det forventes, at omkostningerne hertil vil beløbe sig til ca. 10 mio. kr. pr. år.

82. Ydelsen til primærregulering skal ses i sammenhæng med, at Eltra fra den 1. december 1999 skal overholde UCTE-krav om en dynamisk reguleringsevne på +/- 35 MW.

83. Elsam forpligter sig til på et vilkårligt tidspunkt at kunne levere primærregulering for at kunne opfylde UCTE-kravene til frekvensstøtte i det synkront samkørende system.

84. I Elsam notat er det beskrevet, at omkostningerne herved er opgjort til 33 - 40 mio. kr. Aftalen indeholder en pris på 29 mio. kr.

85. Samlet set må aftalen mellem Elsam og Eltra vurderes at være i overensstemmelse med systemansvarets forpligtelser til i henhold til elforsyningslovens § 27a til at opretholde forsyningssikkerheden for så vidt angår størrelsen af den aftalte kapacitet og beredskab samt den systemansvarliges ansvar om at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. elforsyningslovens § 31, stk. 1 og 2. Aftalens indhold og omfang modsvarer således lovens krav til forsyningssikkerhed og markedsdannelse.

86. På det foreliggende grundlag har Energitilsynet ikke mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af størrelsen af den aftalte kapacitet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, men må her lægge den af Eltra foretagne vurdering til grund. Energitilsynet har heller ikke fundet grund til at anfægte de aftalte priser for mindstekapacitet m.v. Omkostningerne i forbindelse med aftalen må derfor anses for nødvendige omkostninger i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 1 og kan som følge heraf indregnes i priserne, jfr. § 71, stk. 1.

87. Eltra´s samlede betaling på 1.920 mio. kr. for at Elsam opretholder en mindste produktionskapacitet på 2900 MW foreslås af Eltra indregnet - modsat de øvrige elementer i aftalen - af hensyn til elprisen i Eltra´s tariffer over en periode på 10 år med en årlig omkostning på 192 mio. kr. plus renteomkostninger.

88. Dette begrundes med, at der i denne konkrete situation er tale om en fireårig overgangsperiode, i hvilken elforsyningen i forbindelse med integrationen i den nordiske elmarkedsmodel har særlige behov for stabilisering, og der i det konkrete tilfælde er tale om et så forholdsmæssigt stort beløb, at det - hvis det skulle indregnes i Eltra´s tariffer over kun 4 år her og nu - ville betyde en større prisstigning for forbrugerne.

89. En indregning af omkostningerne for at opretholde en mindsteproduktionskapacitet over 10 år vil medføre en prispåvirkning pr. år på ca. 1 øre/kWh. Hvis omkostningerne skulle indregnes i tarifferne i årene 2000 - 2003, ville dette betyde en prispåvirkning på 2,3 øre/kWh pr. år.

90. Der er imidlertid ikke indregnet fuld mindstekapacitets betaling i tarifferne for 2000 og 2001 svarende til 2 x 1992 mio. kr. Hvis retsbeløbet 2 x 768 mio. kr. skulle indregnes i tarifferne for 2002 og 2003, ville det medføre en prispåvirkning på 3,6 øre/kWh.

91. I elloven er det forudsat, at det kun i dette ene tilfælde bliver nødvendigt med en udgift af den omhandlede størrelsesorden. Efter den 4-årige periodes udløb forventes det, at beløb af den omhandlede størrelsesorden, ikke igen bliver nødvendig for at sikre tilstrækkelig mindsteproduktionskapacitet.

92. Der er dog flere ukendte faktorer for de efterfølgende omkostninger til varetagelse af forsyningssikkerheden. Dels er det usikkert, hvor meget forsyningsikkerhedskriteriet om tilstrækkelig indenlands produktionskapacitet kan nedbringes i de enkelte lande, når samarbejdet mellem de nordiske systemansvarlige virksomheder udvikles og effektiviseres, dels i hvor stor en grad det vil være muligt at overflytte forsyningssikkerheds forpligtelsen til de balanceansvarlige i markedet såsom producenter og handelsselskaber. Endelig er det også usikkert, i hvilket omfang ministeren i forbindelse med udstedelse af bevillingerne til elproduktionsvirksomhederne vil udnytte sin bemyndigelse i ellovens § 50, stk. 2 til at fastsætte bevillingsvilkår, som forpligter virksomhederne til at opretholde den nødvendige mindste produktionskapacitet uden økonomisk kompensation. Der kan således være risiko for, at elprisen blot vil stige yderligere i årene efter aftalens udløb, hvis ikke Eltra er i stand til at indgå en aftale mindste kapacitet til en lavere betaling i de efterfølgende år. Samtidig må det forventes at omkostninger til systemtjenesterne vil blive forskellig fra i dag. Eksempelvis må det påregnes, at systemansvaret vil få lavere omkostninger til udglatning af den prioriterede produktion i takt med at den prioriterede produktion overgår til markedsdelen.

93. Udgangspunktet for Energitilsynets behandling af spørgsmålet om prisindregning må dog være, at når der er tale om nødvendige omkostninger i lovens forstand, skal betalingen indregnes i tarifferne i takt med ydelserne forfalder. For Eltra´s vedkommende betyder det, at de samlede omkostninger til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet herefter skal indregnes i tarifferne i 2002 og 2003. Det bemærkes, at Eltra er blevet bedt om at fremkomme med sine synspunkter hertil - eventuelt gennem afholdelse af et møde. Eltra´s synspunkter er på nuværende tidspunkt ikke modtaget.

94. En mulig løsning, der vil tage hensyn til at sikre behovet for en jævn prisudvikling, kunne være kun at indregne årets omkostninger i 2002 og 2003 i tarifferne. For Eltra´s vedkommende vil der være tale om 480 mio. kr. pr. år. 

95. Omkostningerne for år 2000 og 2001 vil herefter kunne behandles som en underdækning, der vil kunne indregnes i de to efterfølgende reguleringsår (2004 og 2005). Der er ikke i elforsyningsloven udtrykkelige bestemmelser om afvikling af over-/underdækninger, men i bemærkningerne til § 71 om prisfastsættelsen for de systemansvarlige virksomheder er anført, at "en eventuel overdækning â?¦. skal tilbageføres over priserne i det eller de næste år". En eventuel underdækning må kunne behandles tilsvarende. Efter denne løsningsmodel, skasl udgifterne vedrørende 2002 og 2003 indregnes i tarifferne. Det kan samtidig tilkendegives, at det vil kunne godkendes, at udgifterne vedrørende 2000 og 2001 først indregnes som underdækning i 2004 og 2005. Det må naturligvis være op til selskaberne, om de ønsker at benytte sig af denne mulighed.

96. En sådan løsning forekommer acceptabel ud fra en forudsætning om, at betalingen forsyningssikkerhed/mindstekapacitet bliver væsentligt lavere fra år 2004.

97. Netselskaberne har på nuværende tidspunkt allerede fået udmeldt nye tariffer fra Eltra gældende fra 1. januar 2002. For ikke at skabe problemer for netselskaberne gennem en ny udmelding så kort tid før regnskabsårets start, kan det være hensigtsmæssigt, at afgørelsen først får virkning fra 1. april 2002.