Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Opgørelse af værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977

Dato: 20.11.2000Journalnr.: 2/4-2042

 

Resumé

1. Energitilsynet tog på mødet den 30. juni 2000 stilling til, hvorledes den frit disponible egenkapital i forbindelse med udarbejdelsen af netselskabernes åbningsbalancer kan fastlægges.

2. Energitilsynet fandt, at der ved anmeldelse, jf. elforsyningslovens § 74, stk. 1, af den kapital, som ifølge de kollektive elforsyninger skal danne grundlag for forrentning i medfør af lovens § 69, stk. 1, som frit disponibel egenkapital kan indregnes : Selskabskapital i distributionsselskabet pr. 31. december 1999, ikke-udbetalt (til ejerne) af Elprisudvalget tilladt forrentning af selskabskapital i distributionsselskabet pr. 31.december 1999, overskud ved sideordnede aktiviteter placeret i distributionsselskabet, som fortsat er tilstede pr. 31. december 1999, de af Elprisudvalget tilladte rationaliseringsoverskud i medfør af den tidligere gældende elforsyningslovs § 9, stk. 2, som fortsat var tilstede i distributionsselskabet pr. 31. december 1999, egenkapital i distributionsselskabet pr.1. januar 1977, beregnet ud fra de reelle aktivværdier pr. 1. januar 1977 fratrukket den bogførte fremmedkapital pr. 1. januar 1977, idet omfang den således frit disponible egenkapital fortsat er tilstede ved dannelsen af de kollektive elforsyningsvirksomheder.

3. Sekretariatet har afholdt et møde med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Energiselskabers Forening (DEF) herom, og DEF har fremsendt forslag til, hvordan den frit disponible egenkapital kan opgøres, og hvorledes der ville kunne foretages en værdisikring heraf.

4. DEFs forslag indeholder 3 metoder til, hvorledes den frit disponible egenkapital kan værdisikres. Den første værdisikringsmetode, som er benævnt afkastmetoden, indebærer, at værdien af den frit disponible egenkapital opgøres efter principper for værdiansættelse af konkurrenceudsatte erhvervsvirksomheder, som har mulighed for at udbetale ejerkredsen en forrentning af den investerede kapital på baggrund af erhvervsvirksomhedens mulighed for at indtjene et overskud. Værdisikringen foretages med udgangspunkt i forrentningen af en mellemlang obligation (10%) eller alternativt på grundlag af den procentsats, som Elprisudvalget har accepteret ved godkendelse af forrentning af indskudskapital (11%). Værdien af forrentningen udregnet på grundlag af renten af en mellemlang statsobligation (10%) vil betyde, at værdien af den frit disponible egenkapital stiger med en faktor 9.

5. Den anden værdisikringsmetode, der foreslås, betegnes realværdimetoden. Udgangspunktet for denne metode er, at indskudskapitalen ikke tidligere har været forrentet, og at egenkapitalens reale værdi er opretholdt gennem indregning af reinvesteringer i prisfastsættelsen. Som følge af at indskudskapitalen ikke tidligere har været forrentet, foreslår DEF, at den initiale, frit disponible egenkapital reguleres med den gennemsnitlige inflationen i perioden. Anvendelse af metoden betyder, at værdien af den frit disponible egenkapital stiger med en faktor 3 under forudsætning af en gennemsnitlig inflation på 5% i perioden.

6. Den tredje værdisikringsmetode, der foreslås, betegnes historisk-værdi-metoden og indebærer, at værdien af den frit disponible egenkapital opgøres efter samme metode, som er anvendt ved opgørelsen af kapitalen den 1. januar 2000, dog anvendes 1977-priser. Som følge af udviklingen i inflationstakten i perioden fra 1977 til 1999 vil denne metode ikke indebære en værdisikring af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977.

7. Værdisikringen af den frit disponible egenkapital efter både afkastmetoden og realværdimetoden skal ifølge DEF foretages under forudsætning af, at de tidligere distributionsselskabers elforsyningsvirksomhed kan sidestilles med konkurrenceudsat, erhvervsvirksomhed og den risiko, der er forbundet hermed, herunder at der indtjenes et overskud, som giver mulighed for aflønning af den investerede kapital.

8. Historisk-værdi-metoden har den fordel, at den frit disponible egenkapital opgøres efter samme metode, som er anvendt ved opgørelsen af kapitalen den 1. januar 2000, dog anvendes 1977-priser.

9. DEFs forslag indeholder herudover to metoder til fastlæggelsen af selve værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977. Den ene metode (datametoden), forudsætter kendskab til netaktivernes anskaffelsestidspunkt, -værdi og restlevetid i 1977. Værdien opgøres herefter som summen af netelementerne gange netelementernes anskaffelssepris gange den procentuelle restlevetid for det konkrete netelement. Summen herover opskrives med BFI-deflatoren 1976 - 1999 eller alternativt standardinvesteringsbidraget for et parcelhus.

10. Efter den anden værdiopgørelsesmetode (den enkle metode), hvor data forudsættes ukendte, anvendes de data som er indberettet til Energitilsynet i forbindelse med netselskabernes udarbejdelse af åbningsbalancer pr. 1. januar 2000. Herudover anvendes en model (skønnet funktionelle realværdi primo år 2000 = total værdi år 2000* elforbrug 1976/elforbrug 1999) kombineret med en forudsætninger om produktionsfunktionens udseende og omkostningernes karakteristika til et skøn over 1977-nettets funktionelle realværdi år 2000.

11. I den foreliggende sammenhæng er det vigtigt, at der skelnes mellem dels hvorledes værdien af den initiale, frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 kan opgøres og dels om der er grundlag for at give tilladelse til en værdisikring heraf i den periode, der er forløbet siden 1. januar 1977 til 31. december 1999.

12. Det er herudover vigtigt at understrege, at der er tale om opgørelse af en kapital, hvorom det i øvrigt skal gælde, at denne kapital forsat var tilstede i distributionsselskabet pr. 31. december 1999. Beregning af denne kapital - eksempelvis med udgangspunkt i netaktiverne - er udelukkende udtryk for en anvendelig målemetode.

13. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorledes værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 kan opgøres, synes de to metoder, som DEF har foreslået ikke at kunne finde anvendelse. Set i lyset af de problemer, der har været for selskaberne med hensyn til opgørelse af anlægsaktiverne i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancerne pr. 1. januar 2000, må datametoden anses for urealistisk. På den anden side foreligger der nu en model for opgørelsen af anlægsaktiverne, og dette grundlag bør kunne finde anvendelse i den foreliggende sammenhæng. Den enkle metode, hvor der på baggrund af modellens netaktivopgørelse suppleres med korrektion for den teknologiske udvikling i anlægsaktiverne fra 1977 til 2000 på grundlag af en vægtning af udviklingen i de leverede mængder indeholder et stort usikkerhedsmoment.

14. Som udgangspunkt må værdien af den frit disponible egenkapital - ligesom opgørelsen af netselskabernes anlægsaktiver i åbningsbalancerne pr. 1. januar 2000 - kunne finde sted ud fra et modelprincip, og det er nærliggende at estimere værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 med udgangspunkt i de netaktivværdier, herunder standardpriser og levetider, der allerede foreligger, og som er udarbejdet for at opfylde indtægtsrammebekendtgørelsens krav til udarbejdelse af åbningsbalancer.

15. Den frit, disponible egenkapital i netselskaberne pr. 1. januar 1977 kunne derfor for det enkelte selskab beregnes som værdien af den del af netaktiverne pr. 1. januar 1977, der indgår i reguleringsmodellens beregning af netselskabets netaktiverne pr. 1. januar 2000. I tilknytning hertil bør der herudover stilles krav om, at værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 fortsat er tilstede i netselskabet, og at den beregnede værdi af netselskabets frit disponible egenkapital bør korrigeres, idet omfang, at den frit disponible egenkapital eller andele heraf er overflyttet til andre selskaber end netselskabet.

16. For så vidt angår spørgsmålet om der skal ske en sikring af værdien af den herefter beregnede frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 henvises til, at den tidligere gældende elforsyningslov indeholdt en adgang til at indregne forrentning af indskudskapital i priserne. Denne adgang var betinget af, at indskudskapitalen kunne sidestilles med egentlig selskabskapital samt Elprisudvalgets konkrete stillingtagen og godkendelse. Kun ganske få selskaber har siden 1977 fået en tilladelse til forrentning. Hertil kommer at elforsyningsvirksomhed ikke kan sidestilles med konkurrenceudsat erhvervsvirksomhed og ikke var kendetegnet ved at der kunne indtjenes overskud. Reguleringen af de tidligere selskaber skete efter hvile i sig selv princippet, som indebar, at den elpris, der blev opkrævet hos forbrugeren gav omkostningsdækning, herunder dækning af kapitalomkostninger. Da der således er tale om en kapital, der typisk ikke har fået forrentning, falder værdisikringsproblematikken bort.

Afgørelse

17. Energitilsynet vedtog at meddele DEF, KL og netselskaberne, at Energitilsynet under henvisning til elforsyningslovens § 74 samt § 100, stk. 3, vil kunne godkende, at værdien af netselskabernes frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 enten opgøres på grundlag af selskabets individuelle dokumentation herom, herunder dokumentation af denne værdis fortsatte tilstedeværelse i netselskabet eller i tilknyttede selskaber, eller alternativt som den andel af værdien af de pr. 1. januar 2000 opgjorte netaktiver i netselskabet, som var anskaffet før 1. januar 1977, og som indgår i netselskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2000.

18. Endvidere vedtog Energitilsynet at meddele DEF og KL og netselskaberne, at Energitilsynet under henvisning til elforsyningslovens § 74 og §100, stk. 3, ikke vil kunne godkende, at netselskabernes frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 værdisikres ud over det forrentningselement, der allerede har været indregnet i prisfastsættelsen.

Sagsfremstilling

19. På Energitilsynsmødet den 30. juni 2000 tog Energitilsynet stilling til, hvorledes den frit disponible egenkapital i forbindelse med udarbejdelsen af netselskabernes åbningsbalancer kunne fastlægges.

20. Energitilsynet fandt, at der ved anmeldelse, jf. elforsyningslovens § 74, stk. 1, af den kapital, som ifølge de kollektive elforsyninger skal danne grundlag for forrentning i medfør af lovens § 69, stk. 1, som frit disponibel egenkapital kan indregnes : Selskabskapital i distributionsselskabet pr. 31. december 1999, ikke-udbetalt (til ejerne) af Elprisudvalget tilladt forrentning af selskabskapital i distributionsselskabet pr. 31. december 1999, overskud ved sideordnede aktiviteter placeret i distributionsselskabet, som fortsat er tilstede pr. 31. december 1999, de af Elprisudvalget tilladte rationaliseringsoverskud i medfør af den tidligere gældende elforsyningslovs § 9, stk. 2, som fortsat var tilstede i distributionsselskabet pr. 31. december 1999, egenkapital i distributionsselskabet pr.1.januar 1977, beregnet ud fra de reelle aktivværdier pr. 1. januar 1977 fratrukket den bogførte fremmedkapital pr. 1. januar 1977, idet omfang den således frit disponible egenkapital fortsat er tilstede ved dannelsen af de kollektive elforsyningsvirksomheder.

21. Sekretariatet har afholdt et møde med DEF om, hvorledes værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 kan fastlægges i praksis, herunder om der skal ske en værdisikring heraf. DEF har den 18. oktober 2000 fremsendt et notat med foreningens forslag til, hvorledes den frit disponible egenkapital primo 2000 kan opgøres set fra et værdisikringspunkt.

22. I DEF's forslag anføres 3 metoder til værdisikring af den frit disponible egenkapital. Den første metode, som er benævnt afkastmetoden, indebærer, at værdien af den frit disponible egenkapital opgøres som egenkapitalen pr. 1. januar 1977 tillagt et afkast baseret på kommercielle vilkår, men tilpasset risikofri drift under hvile i sig selvprincippet. Metoden hviler på en antagelse om, at værdiansættelse i de nu nedlagte distributionsvirksomheder kan sidestilles med værdiansættelse i, konkurrenceudsatte erhvervsvirksomheder, som har mulighed for at udbetale ejerkredsen en forrentning af den investerede kapital på baggrund af erhvervsvirksomhedens mulighed for at indtjene et overskud. Metoden fastlægger ikke, hvorledes den initiale, frit disponible egenkapital kan opgøres, men anviser, hvorledes en risikojusteret diskonteringsfaktor kan anvendes. Som følge af at risikoen i distributionsvirksomhederne har været 0 under hvile i sig selv princippet foreslås, at afkastkravet fastsættes som forrentningen af en mellemlang obligation (10%) eller alternativt som størrelsen af den forrentning af indskudskapital, som Elprisudvalget tidligere har godkendt som en indregningsberettiget omkostning i prisfastsættelsen (11%). Hvis forrentningen fastsættes til 10% vil metoden betyde, at den frit disponible egenkapital forøges med en faktor 9.

23. Den anden metode, som er den foreningen anbefaler, betegnes realværdimetoden og denne metode er identisk med den metode, som er foreslået af DEF ved tilsynets behandling af sagen den 30. juni 2000. Udgangspunktet for anvendelsen af denne metode er, at distributionsselskabernes indtægter har dækket selskabernes omkostninger, herunder omkostninger til re- og nyinvesteringer i perioden 1977 til 2000, og at den bundne egenkapital formentlig ikke i alle tilfælde vil kunne indeholde en forrentning af den frit disponible egenkapital efter afkastmetoden, idet driften af distributionsselskaberne i de forløbne 23 år ikke har indeholdt en forrentning af egenkapitalen. Det er DEFs opfattelse, at selv om egenkapitalen i de forløbne 23 ikke er blevet forrentet, så er egenkapitalens reale værdi blevet opretholdt ved løbende reinvesteringer. Under henvisning hertil foreslås, at værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 opgøres med udgangspunkt i den driftsøkonomiske værdi pr. 1. januar 2000 af de aktiver, som var tilstede den 1. januar 1977 efter samme princip, som anvendes i åbningsbalancen pr. 1. januar 2000. Metoden indebærer, at den initiale, frit disponible egenkapital stiger med en faktor 3 ved en gennemsnitlig inflation på 5% i perioden.

24. Den tredje metode, der foreslås, betegnes historisk-værdi-metoden og indebærer, at den frit disponible egenkapital opgøres efter samme metode, som er anvendt ved opgørelsen af kapitalen den 1. januar 2000, dog anvendes 1977-priser.

25. Herudover foreslås en model (data modellen) til opgørelse af værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 på grundlag af det eksisterende net efter realværdi metoden. Metoden forudsætter kendskab til netaktivernes anskaffelsespris, -tidspunkt og forventede restlevetid. Den samlede værdi af summen af samtlige netelementer gange netelementernes pris gange restlevetid i 1977 opskrives med BFI-inflatoren fra 1976 til 1999 eller standardinvesteringsbidraget for et parcelhus.

26. Endvidere foreslås en metode (den enkle model) til opgørelse af den frit disponible egenkapital, når data er ukendte. I modellen forudsættes, at der anvendes de data, som er blevet anvendt ved opgørelsen af netselskabernes samlede kapital pr. 1. januar 2000. Under en række forudsætninger om produktionsfunktionens udseende og omkostningernes art suppleres de data, der allerede er indhentet i forbindelse med opgørelsen af netaktiverne pr. 1. januar 2000 med en antagelse om at den skønnede funktionelle realværdi primo 2000 = totale værdi år 2000*elforbrug 1976/elforbrug 1999.

Begrundelse

27. Den tidligere gældende elforsyningslov indeholdt en adgang til indregning af forrentning af indskudskapital i prisfastsættelsen, når Elprisudvalget havde taget stilling til en konkret ansøgning herom, herunder at selskaberne kunne påvise, at der var tale om egentlig indskudskapital. Elprisudvalgets konkrete stillingtagen til indregning af forrentning af indskudskapital skal ses i sammenhæng med reguleringen efter hvile i sig selv princippet, som ikke var umiddelbart foreneligt med indregning af en forrentning, som var udtryk for en aflønning af kapitalindskyderen. Muligheden for forrentning af indskudskapital er kun benyttet i meget begrænset omfang, og der kan meget vel argumenteres for, at denne mulighed må anses for tabt på nuværende tidspunkt, når der ikke er ansøgt Elprisudvalget om tilladelse hertil. En eventuel godkendelse af en egentlig forrentning, pristalsregulering, eller anden form for regulering af værdien af den egenkapital, der var tilstede den 1. januar 1977 i virksomhederne på nuværende tidspunkt kan meget vel sidestilles med opskrivning eller tilladelse til indregning af forrentning med tilbagevirkende kraft.

28. Hertil kommer at den tidligere gældende elforsyningslovs hvile i sig selv princip indebar, at prisfastsættelsen fandt sted på grundlag af indregning af nødvendige omkostninger, herunder omkostninger forbundet med re- og nyinvesteringer i netaktiverne.

29. Endelig kan distributionsvirksomhed ikke sidestilles med konkurrenceudsat erhvervsvirksomheder, jf. at hvile i sig selv princippet og den manglende adgang til at indregne et overskud, netop fandt anvendelse som følge af at der var tale om regulering af ikke-konkurrenceudsatte monoplovirksomheder.

30. DEFs afkast- og realværdimetode til værdisikring af den fri egenkapital pr. 1. januar 1977 indebærer, at den frit disponible egenkapital opskrives med en faktor 3 eller faktor 9. Historisk værdi metoden indebærer ikke en opskrivning. Til sammenligning kan oplyses, at opskrivningen i forbindelse med udarbejdelsen af netaktiverne i den bundne egenkapital indebar en opskrivning med faktor 7.

31. Samlet må det af ovennævnte grunde vurderes, at værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 ikke lovligt kan sikres efter de af DEF anførte modeller. Det må endvidere afvises, at forrentning i den nugældende elforsyningslov - som anført af DEF - åbner mulighed for forrentning også i perioden forud for lovens ikrafttræden. Indregning af forrentning i den nugældende elforsyningslov forudsætter overskud i reguleringsmæssig forstand.

32. For så vidt angår de af DEF foreslåede metoder til opgørelse af værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 kan ingen af metoderne finde anvendelse. Datametoden forudsætter tilstedeværelsen af ældre anlægskartoteker, og opgørelsen af netaktiverne pr. 1. januar 2000 til brug for åbningsbalancerne afslørede, at netselskaberne ikke besad denne viden om netaktivernes anskaffelsesværdier, og -tidspunkter. Med hensyn til en anvendelse af den enkle model må det vurderes, at den indeholder et stort element af usikkerhed.

33. I det omfang at selskaberne har kendskab til netaktivernes anskaffelsessummer, -tidspunkter og forventede restlevetider vil Energitilsynet konkret kunne tage stilling til fastsættelsen af værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 på grundlag heraf.

34. Alternativt bør værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 finde sted på grundlag af en kombination af den værdisikringsmetode, som DEF benævner historisk værdi metoden, og de oplysninger om værdierne af netaktiverne, som netselskaberne pr. 1. januar 2000 allerede har indberettet til Energitilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancerne. Metoden vil være identisk med den metode, der er anvendt ved opgørelsen af værdien af netaktiverne pr. 1. januar 2000 til brug for indtægtsrammereguleringen af netselskaberne, og vil som følge heraf finde sted på grundlag af de i indtægtsrammebekendtgørelsen fastsatte standardpriser og restlevetider, herunder på grundlag af de af selskaberne allerede indberettede oplysninger om skønnede restlevetider. Konkret vil værdien herefter kunne opgøres ud fra den del af distributionsselskabets netaktiver pr. 1. januar 1977, der indgår i netselskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2000. Ved anvendelse af denne metode bør der herudover korrigeres i den beregnede værdi for andele af den frit disponible egenkapital, som måtte være overført til andre selskaber end netselskabet.

 

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme