Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Vejledning om model til elproducenters betaling for tilslutning til og brug af det kollektive elforsyningsnet


I brev af 23. oktober 2007 har Dansk Energi i medfør af elforsyningslovens § 73 b anmeldt ”Vejledning om Model for producenters betaling for tilslutning til og brug af det kollektive elforsyningsnet”. 

Det fremgår, at baggrunden for vejledningen er vedtagelsen af elforsyningslovens § 12 b, der trådte i kraft 22. juni 2007. I § 12 b er det præciseret, at ejere/producenter, der bliver tilsluttet på spændingsniveauer under 100 kV, skal betale alle omkostninger ved at tilslutte anlægget til det kollektive elforsyningsnet og omkostninger ved at transportere elektriciteten til nærmeste transmissionsnet over 100 kV.  

Ifølge Dansk Energi tager Vejledningen især sigte på produktionsanlæg, der skal levere reguleringsreserver til elsystemet.  

På anmodning fra Energitilsynets sekretariat har Dansk Energi i breve af 23. september 2008, 31. august 2010 og 6. oktober 2010 fremsendt en række supplerende oplysninger til brug for sekretariatets vurdering af vejledningen.  

Efter gennemgang og vurdering af vejledningen samt de af Dansk Energi fremsendte supplerende oplysninger skal det meddeles, at vejledningen tages til efterretning, jf. elforsyningslovens § 73 b. Energitilsynet er dog herved ikke afskåret fra af egen drift eller i tilfælde af en konkret klage at tage vejledningen op til bedømmelse efter elforsyningslovens bestemmelser.

Se afgørelsen her

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt