Resumé

1.                   Energinet.dk har den 30. juli 2009 til Energitilsynet anmeldt ændret metode for selskabets nødforsyningsydelser. Energitilsynet skal godkende metoder for fastsættelse af priser og vilkår, inden disse kan træde i kraft. Eftersom implementeringsfasen efter indførelsen af det oprindelige nødforsyningskoncept i 2007 nu er gennemført, og der synes at være tale om et mere varigt koncept forelægges sagen til Energitilsynets godkendelse.

2.                   Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden af naturgas i Danmark. Alle forbrugere i Danmark betaler til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Et element i forsyningssikkerheden er Energinet.dk´s nødforsyningskoncept, hvor store timeaflæste forbrugere kan indgå aftale med Energinet.dk om i en nødforsyningssituation at afbryde deres gasforbrug mod en rabat. De nødafbrydelige forbrugere bidrager via deres afbrud i en nødforsyningssituation ? som et blandt flere redskaber - til Energinet.dk´s opfyldelse af selskabets forsyningssikkerhedsforpligtelse.

3.                   Energinet.dk´s anmeldelse af nødkoncept2009 vedrører ændringer af afbrydelighedskategorier ? aftalens varighed ? puljemulighed for varmeforbundne forbrugssteder og test.

4.                   Afbrydelighedskategorierne og aftalens varighed er blevet mere afgrænset, så det matcher Energinet.dk´s egentlige behov. Puljemulighed for varmeforbundne forbrugssteder kan betyde en øget fleksibilitet for enkelte forbrugskategorier. En opdeling af test i kommunikations- og fysisk test samt afholdelse af disse i forskellige intervaller bidrager til øget fleksibilitet og måske færre omkostninger hos forbrugerne samtidig med at forsyningssikkerheden fortsat vurderes som opfyldt.

5.                   Der er en grænse på 2 mio. m³ for at blive omfattet af nødforsyningskonceptet. Energinet.dk foreslår at bevare denne grænse. Energitilsynet forholder sig derfor endnu engang til grænsen for deltagelse, da implementeringsfasen efter 2 år nu må betragtes som gennemført - og i lyset af, at grænsen fortsat kan være diskriminerende for forbrugere under grænsen, der har mulighed for at afbryde deres gasforbrug. Energitilsynets vurdering af, om grænsen er i overensstemmelse med naturgasforsyningslovens bestemmelser og øvrigt relevant lovgrundlag, er en afvejning af en række forskellige hensyn som ikke-diskrimination, objektivitet, gennemsigtighed, nødvendige omkostninger, effektiv drift og forsyningssikkerheden. Energitilsynet finder, at hensynet til forsyningssikkerheden spiller en afgørende rolle.

6.                   Det er samlet set Energitilsynets vurdering, at Energinet.dk´s nødforsyningskoncept ikke er i strid med naturgasforsyningsloven.

Afgørelse

7.                   Det meddeles Energinet.dk, at

• Energitilsynet godkender Energinet.dk´s metode til fastsættelse af priser og vilkår for nødforsyning, jf. NGFL § 36 a.  

 

Sagsfremstilling

Indledning

8.                   Energinet.dk har den 30. juli 2009 til Energitilsynet anmeldt ændret metode for selskabets nødforsyningsydelser ? også kaldet for nødforsyningskonceptet, jf. naturgasforsyningslovens § 36 a. Nødforsyningsydelsen er en del af Energinet.dk´s priser og vilkår for adgang til systemet.

9.                   Energitilsynet skal godkende metoder for fastsættelse af priser og vilkår, inden disse kan træde i kraft. Formålet hermed er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med naturgasforsyningsloven (herefter NGFL).

10.               Energinet.dk ejer og driver transmissionssystemet for (el og) gas i Danmark. Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima- og Energiministeriet.

11.               Dette tilsynsnotat har været i høring hos Energinet.dk og samtlige bemærkninger er indarbejdet i notatet.

Nødforsyningskonceptet

12.               En stor del af forbrugerne i Danmark har ikke mulighed for at afbryde deres gasforbrug i tilfælde af en nødforsyningssituation. Sådanne forbrugere kan fx være villakunder, hospitaler samt varmeværker/virksomheder, der ikke har mulighed for at skifte til alternativt brændsel. En nødforsyningssituation kan fx være et brud på den gasledning i Nordsøen, der forsyner Danmark med naturgas[1]. Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden af naturgas i Danmark.[2]

13.                Energinet.dk indsender hvert år en forsyningssikkerhedsplan til Energistyrelsen om opfyldelse af forsyningssikkerheden. For at forsyningssikkerheden er opfyldt[3], skal Energinet.dk sørge for, at der ved helt eller delvis afbrydelse af naturgasforsyningen til det danske marked

• sikres forsyning af ikke-nødafbrydelige forbrugere som minimum i tre døgn i særlig kolde perioder, der statistisk set forekommer hvert tyvende år.
• sikres forsyning af ikke-nødafbrydelige forbrugere som minimum i 60 døgn ved en temperaturmæssig normal vinter. 

14.               Alle forbrugere i Danmark betaler til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Denne nødforsyningsydelse er en obligatorisk "forsikring", der betyder at forbrugerne i en nødforsyningssituation er sikret den gas, de har behov for. Betaling til nødforsyningen sker via gasleverandøren.

15.               Et element i forsyningssikkerheden er Energinet.dk´s nødforsyningskoncept, hvor store timeaflæste forbrugere kan indgå aftale med Energinet.dk om i en nødforsyningssituation at afbryde deres gasforbrug mod en rabat. Energinet.dk´s mulighed for at afbryde de store forbrugere er med til at sikre, at de øvrige forbrugere, som betaler den fulde pris for nødforsyningsydelsen, kan få leveret gas i tilfælde af en nødforsyningssituation.

16.               De nødafbrydelige forbrugere bidrager via deres afbrud i en nødforsyningssituation ? som et blandt flere redskaber - til Energinet.dk´s opfyldelse af selskabets forsyningssikkerhedsforpligtelse jf. tabel 1 der viser, at Energinet.dk også har bestilt "nødlager" samt kapacitet i en opstrømsrørledning (Syd Arne) der løber parallelt med den rørledning, der normalt forsyner Danmark med gas.

Tabel 1: Håndtering af nødforsyning 2008/09 (mio. m³)

Samlet behov for gas	950
Lager	300
Syd Arne ledningen	400
Afbrydelige forbrugere	250

Kilde: Energinet.dk 

17.               Dette tilsynsnotat retter sig udelukkende mod de afbrydelige forbrugeres bidrag til nødforsyningskonceptet.

Lovgrundlag

18.               Indledningsvis bemærkes, at bestemmelserne i NGFL og Lov om Energinet.dk vedr. priser og vilkår, som udgangspunkt er rettet mod adgang til og brug af transmissionssystemet. En enkelt bestemmelse i NGFL er delvist rettet mod prisfastsættelse af nødforsyningsydelser, men denne indeholder ikke generelle bestemmelser om objektivitet, gennemsigtighed og ikkediskrimination.

19.               Adgang til nødforsyning er ikke en direkte transportydelse. Nødforsyningsydelsen er imidlertid obligatorisk for at få adgang til transportydelser i Danmark. Samtidig er nødforsyningsydelsens priser og vilkår en del af de samlede priser og vilkår fastsat af transmissionsselskabet Energinet.dk.

20.               Det lægges til grund, at de bestemmelser, der gælder generelt for adgang til transmissionssystemet ? bestemmelser som indeholder krav om gennemsigtighed, objektivitet og ikke-diskrimination - også gælder ved vurderingen af, om metoder for fastsættelse af priser og vilkår for nødforsyningsydelser er i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

21.               Derfor skal metoderne for tariffer og vilkår for nødforsyning være rimelige, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Metoderne må ikke i øvrigt være i strid med bestemmelserne i NGFL, Lov om Energinet.dk, BEK om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden[4] og BEK om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Naturgasforsyningsloven[5]

22.               Formålet med NGFL ses i § 1, der definerer, at formålet er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse, og at forbrugerne inden for denne målsætning skal give forbrugerne adgang til billig naturgas. Loven skal indenfor disse rammer særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markedet for handel med naturgas.

23.               Det følger af § 7, stk. 5, 2. pkt. at Energinet.dk skal stille sine ydelser til rådighed over for forbrugeren på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

24.               Af § 9, stk. 1, nr. 1 fremgår

"§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system: 

 1) Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed."  

25.               Endvidere følger det bl.a. af bemærkninger til § 9, stk. 1, at " ??.. Med hensyn til betaling for omkostninger forbundet med nødforsyning vil kunder med afbrydelige kontrakter ikke skulle betale det samme for denne ydelse som uafbrydelige kontrakter."

26.               I § 12, stk. 1, nr. 3 følger det, at "Et transmissionsselskab skal ?.. 3) varetage forsyningssikkerheden i Danmark".

27.               § 12, stk. 3 bestemmer, at Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne. Transport- og energiministeren kan endvidere give pålæg om ændringer i forsyningssikkerheden.

28.               Det fremgår af § 18, stk. 2, 2. pkt. at transmissionsselskaber skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

29.               Det følger af § 36 a, at:

"§ 36 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet." 

30.               Af bemærkningerne til § 36 a[6] ses bl.a., at "Formålet er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med naturgasforsyningsloven. Der skal bl.a. redegøres for, hvilke overvejelser der ligger bag forskelle i tariffer som følge af forbrugeres og netbrugeres forskellige karakteristika."

31.               Af lovens § 38 følger

"§ 38. Priser og betingelser for ydelser fra transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugerne. 

 Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 1." 

32.               Det følger af bemærkningerne[7] til § 38, at "Energitilsynet skal i forbindelse med tilsynet med priserne og betingelsernes rimelighed tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i gassektoren. Transmissions- og lagerselskaberne er f.eks. pålagt offentlige forpligtelser, som er begrundet i hensynet til forsyningssikkerheden."

33.               Hvis Energitilsynet finder, at priser og betingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i NGFL, kan tilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser, jf. NGFL § 41.

Lov om Energinet.dk[8]

34.               Det følger af § 2, stk. 2, at "Energinet Danmarks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene".

BEK om økonomisk regulering af Energinet.dk[9]

35.               "Energinet.dk kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af kapital.", jf. § 2. 

BEK om varetagelse af forsyningssikkerheden[10]

36.               Det følge af § 1, at "Bekendtgørelsen har til formål at fastlægge ansvar og opgaver for varetagelse af landets naturgasforsyningssikkerhed, herunder fastsættelse af minimumsstandarder for opretholdelse af forsyningssikkerheden".

37.               I § 2, stk. 1 fremgår det, at "Transmissionsselskaber, der er bevillingspligtige efter naturgasforsyningslovens § 10, samt Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber, der varetager naturgastransmissionsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark, er ansvarlig for varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden i Danmark".

38.               Det ses af § 3, at selskaber, som er ansvarlige for forsyningssikkerheden, som minimum skal sikre, at naturgasforsyningen til naturgasforbrugere, som har indgået kontrakter med naturgasselskaber om levering af naturgas på ikke-afbrydelige vilkår i en nødforsyningssituation (ikke-nødafbrydelige forbrugere), opretholdes i tilfælde af en hel eller delvis afbrydelse af naturgasforsyningen til det danske naturgasmarked.

39.               Af § 3, stk. 2 følger: " Ved en hel eller delvis afbrydelse af naturgasforsyningen til det danske marked skal forsyningen af ikke-nødafbrydelige forbrugere som minimum kunne opretholdes i tre døgn i særlig kolde perioder, der statistisk set forekommer hvert tyvende år.

40.               § 3, stk. 3 bestemmer at "Ved en hel eller delvis afbrydelse af naturgasforsyningen til det danske marked skal forsyningen af ikke-nødafbrydelige forbrugere som minimum kunne opretholdes i 60 døgn ved en temperaturmæssig normal vinter."

Nødkoncept 2007[11]

41.               Første gang Energinet.dk anmeldte det nuværende nødforsyningskoncept var i efteråret 2007. Der var i 2007 behov for en hurtig indførelse af nødforsyningskonceptet. Det tidligere koncept før oktober 2007 sikrede ikke, at Energinet.dk kunne varetage forsyningssikkerheden, da der ikke var sikkerhed for, at de dengang nødafbrydelige forbrugere reelt kunne afbryde deres gasforbrug. Som udgangspunkt havde alle de timeaflæste forbrugere ? dvs. forbrugere med forbrug på 300.000 m³ eller derover ? før nødkoncept2007 mulighed for at deltage i konceptet. Der er ca. 1.000 timeaflæste forbrugssteder i Danmark.  

42.               I nødkoncept2007 var grænsen for deltagelse som nødafbrydelig forbruger ? og dermed opnå rabat ? fastsat til et forbrug over 10 mio. m³, så kun ca. 40 forbrugssteder var omfattet. Grænsen sikrede Energinet.dk tilstrækkelig gas i en nødforsyningssituation samtidig med, at Energinet.dk og distributionsselskaberne i en implementeringsfase kunne håndtere de administrative, IT-mæssige og operationelle opgaver med kun 40 forbrugssteder.

43.               Grænsen kunne virke diskriminerende for de store timeaflæste forbrugere med forbrug under 10 mio. m³, som reelt havde mulighed for at afbryde deres gasforbrug. Energitilsynet godkendte imidlertid konceptet, og lagde ved godkendelsen vægt på, at der af hensyn til forsyningssikkerheden var behov for et koncept der fungerede, og at det i en implementeringsfase ikke var urimeligt med en grænse der sikrede, at kun få forbrugssteder var omfattet, så konceptet kunne køres ind.

44.               Energitilsynet lagde ved godkendelsen til grund, at Energinet.dk inden 1. oktober 2008 skulle revidere kriterierne for, hvilke forbrugere der kunne blive nødafbrydelig forbruger. Kriterierne skulle i videst muligt omfang give alle reelt afbrydelige forbrugere mulighed for at indgå afbrydelige kontrakter ? dog naturligvis under hensyntagen til markedets funktion, omkostningerne til nødforsyningsforpligtelsen i forhold til en effektiv drift heraf samt til at procedurerne i eventuelle nødforsyningssituationer og test heraf er praktisk gennemførlige.

Nødkoncept 2008

45.               Energinet.dk videreudviklede siden nødforsyningskonceptet og anmeldte den 1. august 2008 et revideret koncept, hvor alle forbrugssteder med et forbrug over 2 mio. m³ fik mulighed for at deltage. Således havde ca. 200 forbrugssteder nu mulighed for at deltage i konceptet. Betalingen (rabatten) til de afbrydelige forbrugere blev fastsat via auktion med prækvalifikation.

46.               Energitilsynets sekretariat fandt, at ændringen fra 40 til 200 forbrugssteder var en markant udvidelse af konceptet. Ligeledes fandt sekretariatet, at det i vurderingen bør tillægges vægt, at mindre forbrugssteder ikke bidrager mærkbart til nødforsyningskonceptet, og at det var væsentligt, at konceptet fungerede ? både før aftaleindgåelse, ved test og i en evt. nødforsyningssituation.

47.               Sekretariatet godkendte (sekretariatsafgørelse) derfor nødkoncept2008, herunder grænsen på de 2 mio. m³ i en metodegodkendelse af 29. september 2008[12]. Sekretariatet lagde ved godkendelsen til grund, at Energinet.dk skulle fremsende en evaluering af konceptet senest den 1. april 2009 ? baseret på erfaringerne fra den første auktion og med en vurdering af mulighederne for at lade flere forbrugssteder byde samlet.

48.               Energinet.dk har den 1. april 2009 indsendt en evalueringsrapport af nødkoncept2008 til Energitilsynet. Til brug for evalueringen har Energinet.dk bl.a. foretaget en spørgeskemaundersøgelse af de afbrydelige forbrugere. Der er ligeledes blevet gennemført en kommunikations- og en fysisk test af konceptet. Øvelserne er blevet evalueret i rapporter til Energistyrelsen, og de indgår endvidere i Energinet.dk´s evaluering til Energitilsynet.  

49.               Det primære formål med Energitilsynets sekretariats gennemgang af evalueringsrapporten har været at forholde sig til, om den opfylder kravet herom i metodegodkendelsen fra september 2008. Evalueringsrapporten kan derudover ses som et led i den generelle dialog mellem sekretariatet og Energinet.dk om Energinet.dk´s videreudvikling af konceptet. Sekretariatet har således ikke godkendt evalueringsrapporten, men har i notat til Energinet.dk tilkendegivet, at evalueringen fuldt ud lever op til evalueringskravet i metodegodkendelsen af 29. september 2008. Sekretariatet fandt endvidere at Energinet.dk - hvor det er muligt af hensyn til bl.a. forsyningssikkerhed og effektiv drift ? fortsat arbejdede på at gøre konceptet mere fleksibelt for forbrugerne.  

Nødkoncept 2009

50.               Energinet.dk´s anmeldelse af nødkoncept2009 vedrører ændringer af afbrydelighedskategorier ? aftalens varighed ? puljemulighed for varmeforbundne forbrugssteder og test.

Afbrydelighedskategorier

51.               Det er afgørende for Energinet.dk, at der indenfor få timer i nødforsyningssituationen sker afbrud af de største forbrugssteder. Derved sikres tilstrækkelig tryk i systemet. Først efter 3 dage kommer der gas fra Syd Arne ledningen.  I de første 3 dage er der derfor kun gas fra lagrene til at forsyne det danske marked.

52.               Om vinteren og særligt i en situation med unormal kold vinter (? 13 grader i op til 3 dage) er forbruget af gas i Danmark således så højt, at udtrækskapaciteten i lagrene ikke er tilstrækkeligt til at forsyne det danske marked. Konsekvensen er, at trykket i systemet falder, og det vil være nødvendigt at koble forbrugere af nettet. Derfor er det nødvendigt med afbrud fra de hyperafbrydelige forbrugere, således at trykket i systemet kan opretholdes igennem de første dage i en nødforsyningssituation - også under perioder med særlig kolde vintertemperaturer.

53.               I de første 3 dage, hvor der endnu ikke er etableret gas fra Syd Arne, kan det danske system derfor sammenlignes med et lukket system, hvor Energinet.dk er afhængig af hurtigt afbrud af en del af det normale aftag for at sikre opretholdelsen af tilstrækkeligt tryk til, at gassen kan transporteres rundt til de uafbrydelige forbrugere. De potentielt hyperafbrydelige forbrugere kan levere dette nødvendige afbrud.

54.               Efter 3 dage, når der kommer gas fra Syd Arne, vil gassen fra Syd Arne ledningen, lagrene og de øvrige afbrydelig forbrugere være nok til at sikre nok gas (samt nok tryk) til de uafbrydelige forbrugere. De øvrige afbrydelige forbrugeres reducerede aftag kan principielt set erstattes med yderligere mængder fra lager, Syd Arne eller gas fra Tyskland.

55.               I 2007- og 2008konceptet blev kapacitets- og volumenelementet hos de hyperafbrydelige forbrugssteder kombineret på den måde, at disse forbrugssteder skulle lukke ned indenfor 3 timer og først åbne igen, når nødforsyningssituation var slut. Det var derfor ikke muligt for Energinet.dk at substituere den volumenreduktion (gas) som de hyperafbrydelige forbrugssteder leverede på lige fod med de 36 timers afbrydelige forbrugssteder, når de første 36 timer var gået.

56.               I nødkoncept2009 ændres afbrydelighedskategorierne til en ren kapacitetskategori og en ren volumenkategori:

• Hyperafbrydelig 3 timers: Aftaget skal afbrydes inden for 3 timer efter erklæring om nødsituation og det må først genoptages efter tidligst 3 døgn. Hyperafbrydelig nødforsyning er en aftale om afbrud fra 3 timer til 72 timer. I de første 3 timer og efter 72 timer er der ingen krav om reduktion. Hyperafbrydelighed kan tilbydes fra 1 pct. til 100 pct. af maksimum aftag.
• 3-døgns afbrydelig nødforsyning: Aftaget af gas skal reduceres inden for 3 døgn og må ikke genoptages før nødforsyningssituationen ophører ? dvs. op til 60 døgn eller derover. De første 3 døgn er der ikke krav om reduktion.  

57.               Den ny opdeling betyder, at Energinet.dk fremover kun behøver at købe det hyperafbrydelige produkt i de første 3 døgn. Al øvrig afbrydelig gas som bliver tilbudt i den resterende periode, vil i princippet kunne substitueres med et andet nødforsyningsredskab (fx reservation af kapacitet i Syd Arne ledningen eller større nødlager). Dermed kan Energinet.dk lettere optimere kombinationen af nødforsyningsberedskabet. De afbrydelige forbrugssteder kan kombinere de to kategorier, eller vælge enten hyper- eller 3-døgns afbrydelig nødforsyning.

Aftalens varighed

58.               Behovet for at kunne afbryde de afbrydelige forbrugere varierer i løbet af året. Behovet er størst om vinteren og det er i en eventuel nødforsyningssituation ikke nødvendigt at afbryde forbrugerne i de varmeste måneder. I koncept 2009 ændres varigheden af aftalerne til at følge Energinet.dk´s reelle behov herfor. Afbrydelighedsaftalerne vil derfor fremover skulle gælde fra 1. november til 30. april.

59.               Energinet.dk forventer, at betalingen til de afbrydelige forbrugere kun i mindre grad bliver påvirket af den kortere varighed, da forbrugerne fastsætter den ønskede pris for at afbryde i forhold til det værst tænkelige tidspunkt (om vinteren). Enkelte omkostningselementer forventes imidlertid at have indflydelse på betalingen ? fx færre omkostninger til oliebackup om sommeren samt færre omkostninger til det generelle beredskab, der nu kun skal holdes i vinterhalvåret. Hvorledes den kortere varighed af afbrydelighedsaftalerne reelt kommer til at påvirke forbrugernes prisfastsættelse af afbrydelighedsprodukterne kan imidlertid ikke siges med sikkerhed på nuværende tidspunkt.

60.               Energinet.dk har valgt at ændre aftalernes varighed dels af hensyn til de afbrydelige forbrugere, så de kun skal være til rådighed for afbrud i vinterhalvåret, dels af hensyn til en forventet mindre besparelse i Energinet.dk´s betaling for afbrydelighed.

Puljemulighed for varmeforbundne forbrugssteder

61.               I 2007- og 2008 konceptet var det ikke muligt at blive afbrydelig forbruger, hvis afbruddet på forbrugsstedet førte til, at forbruget på den afbrydelige forbrugers andre forbrugssteder ville stige. Dermed havde kraftvarmeproducenter, som kun kunne afbryde hovedforbrugsstedet eller hovedmåleren fuldstændig (dvs. ikke havde mulighed for at skrue gradvist ned) ikke mulighed for at deltage som afbrydelig forbruger. Det skyldes, at disse forbrugere ville skulle øge forbruget på andre forbrugssteder for at kunne honorere forpligtelserne på varmemarkedet. Og dette var ikke tilladt, da Energinet.dk dermed ikke opnåede det lovede afbrud.

62.               I nødkoncept2009 indfører Energinet.dk puljemulighed for varmeforbundne forbrugssteder, så det er muligt at tilbyde et nettoafbrud. I praksis vil en afbrydelse på et hovedforbrugssted altså betyde, at den pågældende forbruger (fx kraftvarmeværk) vil skrue op for forbruget på de andre forbundne forbrugssteder ? for fortsat at kunne producere og levere varme. Det mulige afbrud begrænses derfor til afbrud på hovedforbrugsstedet/målerstedet fratrukket samlet maksimal kapacitet på de øvrige forbundne forbrugssteder ? dvs. et "nettoafbrud".   

63.               En forbruger med en makstime på hovedmålerstedet på fx 10.000 m³ /time og en samlet kapacitet på spidslastkedler på 5.000 m³ /time vil derfor maksimalt kunne tilbyde sig som afbrydelig med 5.000 m³/time.  Det gælder også selvom (gas) spidslastkedlerne måtte aftage mindre end den maksimale kapacitet. Derved skal Energinet.dk kun overvåge og håndtere forbrugsdata for hovedmålerstedet/forbrugsstedet og distributionsselskabet skal også kun indsamle data og lukke ét forbrugssted (hvis mislighold) pr. afbrydelighedsaftale.

Test

64.               I koncept 2007 og 2008 var der krav om fysisk afbrud af gassen en gang årligt. Energinet.dk gennemførte i februar 2009 test af afbrydelighedskonceptet. På opfordring fra de afbrydelige forbrugere blev testen imidlertid opdelt i en kommunikationstest og en fysisk test. 

65.               Kommunikationstesten skulle teste Energinet.dk´s kontrolcenter Gas i interne procedurer for datamåling og teste dataudveksling med de regionale kontrolcentre samt kommunikation med de afbrydelige forbrugere. Den fysiske test skulle teste de afbrydelige forbrugeres evne til at afbryde deres gasforbrug. 

66.               Kommunikationstesten gav anledning til en justering i kommunikationsberedskabet hos ca. 50 pct. af de afbrydelige forbrugere samt i Energinet.dk´s procedurer og samarbejde med distribution. Kommunikationstesten sikrede, at en del problemer blev opdaget og løst. Endvidere blev procedurerne i Energinet.dk strammet op. Den fysiske test gav anledning til langt færre bemærkninger end kommunikationstesten. Alle de afbrydelige forbrugere lukkede ned som påkrævet.

67.               Ændringen i koncept 2009 indebærer, at de afbrydelige forbrugere en gang årligt skal gennemgå en kommunikationstest og hvert andet år test med fysisk afbrud af gassen. Det første år et forbrugssted deltager i konceptet skal der afholdes både en kommunikations- og fysisk test, så det sikres at alle forbrugssteder fra starten får testet det fulde beredskab.

68.               Energinet.dk vurderer, at det er tilfredsstillende at teste fysisk hvert andet år, da det forventes, at kun de færreste virksomheder ændrer det fysiske setup hvert år. Samtidig vil test kun hvert andet år kunne mindske de afbrydelige forbrugeres omkostningerne til fx tabt produktion ved test.

69.               En sammenligning af hovedelementerne i nødkoncept2007, 2008 og 2009 viser en udvikling i konceptet således, at konceptet for hvert år er blevet mere fleksibelt for forbrugerne, jf. tabel 2.  

Tabel 2: Udvikling af Energinet.dk´s nødkoncept

Nødkoncept2007	Nødkoncept2008	Nødkoncept 2009
Nødafbrydelighed aftales direkte med Energinet.dk	Nødafbrydelighed aftales direkte med Energinet.dk	Nødafbrydelighed aftales direkte med Energinet.dk
Forbrugssteder med forbrug > 10 mio. m3 omfattet	Forbrugssteder med forbrug > 2 mio. m3 omfattet	Forbrugssteder med forbrug > 2 mio. m3 omfattet
Ikke deltagergebyr	Deltagergebyr	Deltagergebyr
Volumenbaseret nødforsyningstarif for alle forbrugere.	Volumenbaseret nødforsyningstarif for alle forbrugere	Volumenbaseret nødforsyningstarif for alle forbrugere
2 kategorier af afbrydelighed: Hyper- og 36 timer.   Hyper = afbrud efter 3 timer og 36 = afbrud efter 36 timer. Begge kategorier skal forblive afbrudt i op til 60 dage	2 kategorier af afbrydelighed Hyper- og 36 timer.   Hyper = afbrud efter 3 timer 36 timers = afbrud efter 36 timer. Begge kategorier skal forblive afbrudt i op til 60 dage	2 kategorier af afbrydelighed Hyper og 3-døgn (72 timer).   Hyper = afbrud efter 3 timer + åbne igen efter 72 timer. 3-døgns = afbrud efter 3 døgn + forblive afbrudt i op til 60 dage
Rabat til nødafbrydelige forbrugere. 75 pct. rabat til 36 timers afbrydeligehed og 97 pct. rabat til hyperafbrydelige	Betalingen (rabatten) til nødafbrydelige forbrugere fastsættes ved auktion.	Betalingen (rabatten) til nødafbrydelige forbrugere fastsættes ved auktion.
Kun få forbrugssteder kunne deltage som hyperafbrydelig forbruger, selvom flere opfyldte kriterierne herfor	Alle forbrugssteder over grænsen kan deltage som hyperafbrydelig forbruger, hvis de opfylder kriterierne herfor	Alle forbrugssteder over grænsen kan deltage som hyperafbrydelig forbruger, hvis de opfylder kriterierne herfor
Årlig test med fysisk afbrud	Årlig test med fysisk afbrud	Test med fysisk afbrud første år og derefter hvert andet år. Kommunikationstest hvert år.
Ingen puljemulighed	Ingen puljemulighed	Puljemulighed (nettoafbrud) varmeforbundne forbrugere
Nødforsyningsaftale fra 1. oktober ? 30. september	Nødforsyningsaftale fra 1. november ? 30. september	Nødforsyningsaftale fra 1. november ? 1. april

Kilde: Energinet.dk

Grænsen for deltagelse

70.               I en nødforsyningssituation er det nødvendigt for distributionsselskaberne og Energinet.dk at kontrollere gasaftaget hos de afbrydelige forbrugssteder, så selskaberne hver time har overblik over de pågældende forbrugeres aftag ? herunder specifikt om forbrugerne lukker ned/reducerer gasaftaget korrekt i forhold til deres respektive afbrydelighedsaftale. Isoleret set er en naturlig grænse for deltagelse derfor de timeaflæste forbrugere, hvilket er forbrugssteder med et forbrug på 300.000 m³ eller derover. Der er ca. 1.000 timeaflæste forbrugssteder i Danmark.

71.               Første gang Energitilsynet i 2007 forholdte sig til grænsen for deltagelse i konceptet, blev grænsen på 10 mio. m³ godkendt pga. hensynet til forsyningssikkerheden og behov for tid og enkelthed (få deltagere) i implementeringen. Året efter blev grænsen sænket til 2 mio. m³, hvilket sekretariatet fandt, var en markant forbedring i forhold til året før. Vurderingen af de 2 mio. m³ blev derfor bl.a. foretaget i lyset af den tidligere grænse på 10 mio. m³.

72.               Energinet.dk overvejede i en periode før metodeanmeldelsen af nødkoncept2009 at lade enkelte forbrugere, der måtte henvende sig under grænsen på de 2 mio. m³, være omfattet af konceptet. En forbruger med et forbrug under de 2 mio. m³ har fx henvendt sig både til Energinet.dk og Energitilsynet med ønske om at deltage i konceptet. Men det var ikke muligt for Energinet.dk at håndtere denne løsning objektivt. Det kunne bero på tilfældigheder, om forbrugere under 2 mio. m³/år fik kendskab til konceptet, da Energinet.dk ikke havde henvendt sig direkte til forbrugergruppen under 2 mio. m³. Dermed ville der være risiko for at diskriminere større, end ved fastholdelse af en objektiv og gennemsigtig grænse på 2 mio. m³.

73.               Der gælder således fortsat krav om et forbrug på over 2 mio. m³ for deltagelse i nødforsyningskonceptet, og Energinet.dk har derfor ikke anmeldt ændret metode herfor. Grænsen på 2 mio. m³ er valgt af hensyn til en pragmatisk balancering af hensynet til på den ene side et krav om ikke-diskrimination og på den anden side den praktiske gennemførlighed og forsyningssikkerheden.

74.               Nødforsyningskonceptet har nu været afprøvet i 2 år og implementeringen må forventes at være gennemført. Grænsen kan isoleret set sænkes til 300.000 m³ og grænsen kan derfor fortsat være diskriminerende for forbrugssteder med forbrug under 2 mio. m³, der reelt har mulighed for at afbryde deres gasaftag. Energitilsynet finder det derfor naturligt endnu engang at forholde sig til argumenterne for at fastholde grænsen på de 2 mio. m³. På den baggrund har Energitilsynet anmodet Energinet.dk om at redegøre for selskabets begrundelse for at fastholde en grænse på 2 mio. m³.   

Fysiske, administrative, IT-mæssige og operationelle forhold

75.               Der er stor forskel på, hvor meget gas de timeaflæste forbrugere kan bidrage med i en nødforsyningssituation.  Fx ses det, at 600 forbrugssteder med et aftag under 1 mio. m³ aftager lidt over 100 mio. m³, mens de største 33 forbrugssteder med et årligt aftag over 10 mio. m³ aftager ca. 1.700 mio. m³ årligt, jf. figur 1.

Figur 1: De timeaflæste forbrugssteders aftag

Kilde: Energinet.dk 

76.               Afbrydelse af forbrugssteder med et årligt forbrug under 10 mio. m³ har en begrænset fysisk betydning i nødforsyningssituationer. Effekten af de små forbrugeres deltagelse i konceptet er derfor begrænset. I 2007konceptet fik Energinet.dk ved grænsen på de 10 mio. m³ dækket behovet for afbrud af gas i en nødforsyningssituation. Grænsen blev sænket i 2008 til 2 mio. m³ alene af hensyn til at begrænse risikoen for diskrimination ? ikke af hensyn til forsyningssikkerheden.

77.               Direkte aftaler mellem forbrugerne og Energinet.dk bidrager ifølge Energinet.dk til at sikre en tæt kontakt til de afbrydelige forbrugere. Dette er nødvendigt for at sikre at procedurer og kommunikation fungerer i praksis. Velfungerende kommunikation er afgørende for at Energinet.dk hurtigt og tydeligt kan kommunikere en eventuel nødforsyningssituation ud til de nødafbrydelige forbrugere. Det er ligeledes essentielt, at de pågældende forbrugere også lukker ned. Dette kræver gennemprøvede og klare procedurer samt en tydelig ansvarsfordeling og viden om eventuelle konsekvenser.

78.               Energinet.dk oplyser, at jo flere forbrugssteder der deltager i konceptet, jo flere forbrugssteder skal Energinet.dk vejlede. Flere forbrugssteder giver øget administrativt merarbejde hos Energinet.dk og distributionsselskaberne, risiko for at Energinet.dk ikke har mulighed for at give tilstrækkelig vejledning til alle og mindre sandsynlighed for rettidig og korrekt håndtering af nødforsyningskonceptet i praksis eller i tilfælde af IT-svigt. 

79.               En mulighed for deltagelse på op til 200 forbrugssteder er ifølge Energinet.dk det maksimale antal deltagere, der kan håndteres, for fortsat at kunne bevare en sikker og pålidelig håndtering af nødforsyningsberedskabet ? både i forhold til administrative, operationelle og forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.

80.               Hvis grænsen for deltagelse fx blev sænket til 1 mio. m³ vil det betyde, at 400 forbrugssteder skal inviteres og potentielt informeres og rådgives. Hvis en stor del af disse tilmelder sig vil det betyde et omfattende arbejde med dataindsamling, bearbejdning og efterfølgende dialog. Op til 400 deltagere i konceptet vil ligeledes markant øge opgaven ved test, som indebærer information, kommunikation samt overvågning af forbrugerne (i kontrolrum).

81.               Såfremt der sker en nødforsyningssituation ? som i sagens natur altid kommer uventet ? vil der normalt være 1-2 mand på vagt i Energinet.dk´s kontrolrum, og måske ingen på vagt hos de afbrydelige forbrugere (bortset fra de hyperafbrydelige). Meddelelsen om en nødforsyningssituation sker automatisk, men Energinet.dk´s kontrolrum forventer at skulle kommunikere direkte med mange af de afbrydelige forbrugere. Så et koncept med mulighed for op til 400 forbrugssteder i en konkret nødforsyningssituation vil betyde en markant øget risiko for fejl og misforståelser i en i forvejen presset situation ? både hos Energinet.dk og distributionsselskaberne - men også hos forbrugerne.

82.               Nødforsyningskonceptet kan opdeles i flere faser med forskellige opgavetyper, jf. tabel 3, der viser at Energinet.dk´s håndtering af de nødafbrydelige forbrugere er en kompleks opgave. 

Tabel 3: Håndtering af de nødafbrydelige forbrugere

Faser	Opgaveindhold
Invitationsfase   (Primo juni til 17. august)	Invitation til alle inviterede deltagere med information om stamdata (fx EAN-numre, omfattede målersteder, tildeling af bruger-id) og information på hjemmesiden
Prækvalifikationsfase 18. august ? 15. september	Informationsmøder - telefonisk vejledning om prækvalifikation ? tilmelding til konceptet (prækvalifikation) fremsendelse af fakturaer med deltagergebyr (alle prækvalificerede).
Tilbudsfase   15. september ? 20. oktober	Energinet.dk skal indhente timedata fra distributionsselskaberne for alle tilmeldte forbrugssteder. Stamdata udgør forbrugerens forventede forbrug i 60 døgn samt tilladt makstime. Dette er udgangspunktet for budet i auktionen.   Udarbejdelse af stamdata består af mekanisk teknisk analyse af 3 års timedata for alle forbrugssteder. Et forbrugssted har ofte flere målersteder. Analysen indebærer ofte konkrete vurderinger, når data viser en unormal forbrugsprofil. Dette er en tidskrævende opgave. Stamdata videreformidles derefter til forbrugerne. Ofte dialog med forbrugeren om de fastlagte stamdata.
Auktion 20. oktober	Auktion over alle indkomne tilbud på hyperafbrydelig og 3-døgns afbrydelig nødforsyning. Sammenligning af alle indkomne bud. Fastsættelse af endelige pris for Energinet.dk´s betaling for nødafbrydelighed.
Aftaleindgåelse 21. oktober ? 31. oktober	Energinet.dk indgår aftale med vinderne af auktionen. Energinet.dk betaler de nødafbrydelige forbrugerne i månedlige rater.
Test	Information, datahåndtering og vejledning til forbrugeren om test. Overvågning af om forbrugerne lukker ned/reducerer gasaftaget. Evaluering af test. Kommunikationstest hvert år, fysisk test første år for deltagelse og herefter hvert andet år.
Nødforsyningssituation	Energinet.dk erklærer nødforsyningssituation direkte til distributionsselskaberne, transportkunderne, gasleverandørerne og de afbrydelige forbrugere. Automatisk besked til alle. Overvågning af at afbrud sker korrekt i forhold til afbrydelighedsaftale. Direkte kommunikation til mange af forbrugsstederne. Manuel lukning af forbrug hos forbrugssteder der ikke overholder sin forpligtelse. Ved IT svigt i nødkonceptet: direkte kontakt til forbrugsstederne om nødforsyningssituation.

 

Kilde: Energinet.dk 

83.               Grænsen fastsætter, hvor mange der har mulighed for at deltage i konceptet. Men antallet der vælger at deltage, vil typisk være mindre, jf. tabel 4, der viser udviklingen fra 2007, 2008 og 2009.

Tabel 4: Deltagere i nødforsyningskonceptet 2007-2009

	2007	2008	2009
Mulige forbrugssteder over grænsen	35	ca. 200	ca. 200
Prækvalificerede forbrugssteder	-	40	51
Indgåede aftaler	27	37	35
Energinet.dk´s omkostninger til nødafbrydelige forbrugere i DKK	70 mio.	116 mio.	71 mio.
"Rabat" (betaling) pr. m3 forbrugt gas i DKK	0,24	0,54	-

Kilde: Energinet.dk 

84.               Energinet.dk oplyser, at det er selskabets vurdering, at nødforsyningskonceptet blev dyrere i 2008 pga. en række forskellige forhold. For det første blev der erklæret nødforsyningssituation i november 2007, dvs. første gang siden markedsåbningen. Det har efter Energinet.dk´s opfattelse skærpet forbrugernes risikobillede. Derudover blev auktionen afholdt på et tidspunkt med historisk høje oliepriser, der har en direkte betydning for prisen på alternativt brændsel og dermed omkostningen ved at afbryde gas. Samtidig var der på auktionstidspunktet forventninger om høje el-priser for vinteren 2008/2009. Det har indflydelse på offeromkostningen ved ikke at kunne producere el. De afbrydelige forbrugeres forventninger om omkostninger/tabt fortjeneste[13] i tilfælde af en nødforsyningssituation var derfor højere end normalt, og reflekterede naturligvis den pris, der blev meldt ind på auktionen.

Begrundelse

85.               Energitilsynet vil i det følgende vurdere de overordnede elementer i den reviderede metode i forhold til, om metoden er i overensstemmelse med gældende lovgrundlag. Grundlæggende gælder, at Energinet.dk skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, jf. NGFL §§ 7 og 18. Priser og betingelser skal fastsættes således at der ikke diskrimineres mellem systembrugerne, og Energitilsynet fører tilsyn med priserne og betingelsernes rimelighed, jf. § 38. Endvidere er det Energinet.dk´s formål at sikre en effektiv drift og at sikre en åben og lige adgang for alle brugere af nettet, jf. Lov om Energinet.dk § 2.

86.               Samtidig hermed varetager Energinet.dk forsyningssikkerheden for naturgas på det danske marked, jf. NGFL § 12, stk. 1, nr. 3 og § 2 i BEK om varetagelse af forsyningssikkerheden. I forhold til betaling for omkostninger forbundet med nødforsyning vil de nødvendige omkostninger til transmissionsselskabets opgaver til forsyningssikkerhed skulle afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system, jf. NGFL § 9. I bemærkningerne til § 9 fremgår det, at kunder med afbrydelige kontrakter ikke skal betale det samme som kunder med uafbrydelige kontrakter.

87.               Energitilsynet finder, at hensynet til forsyningssikkerheden og Energinet.dk´s forpligtelse hertil spiller en væsentlig rolle, selvom også en række andre krav/kriterier skal være opfyldt, for at metoden er i overensstemmelse med naturgasforsyningsloven.

Afbrydelighedskategorier

88.               Energitilsynet finder, at opdelingen i hyper og 3-døgns afbrydelighed matcher Energinet.dk´s fysiske og systemmæssige behov i en nødforsyningssituation, jf. NGFL § 12, stk. 1, nr. 3 om Energinet.dk´s forpligtelse til varetagelse af forsyningssikkerheden og § 3 i BEK om varetagelse af forsyningssikkerheden. Afbrud af hyperafbrydelige forbrugere giver Energinet.dk mulighed for at opretholde det nødvendige tryk i systemet i tilfælde af lave temperaturer og bortfald af leverancer fra Tyra-Nybro ledningen,[14] således at forsyningen til de uafbrydelige forbrugere kan opretholdes i de første 3 døgn i en nødforsyningssituation. De øvrige afbrydelige sikrer tilstrækkelig volumen i op til 60 dage.

89.               Energinet.dk har i 2009konceptet forlænget den tid, de "ikke" hyperafbrydelige forbrugere har til at få lukket ned. Disse nødafbrydelige forbrugere skal nu først lukke ned efter 3 døgn ? dvs. 72 timer ? hvor de før skulle lukke ned efter 36 timer. Dette gør det alt andet lige mere fleksibelt for forbrugerne, og det kan ikke udelukkes, at enkelte forbrugere, der før ikke kunne nå at lukke inden 36 timer, nu har mulighed for at være omfattet af konceptet, hvilket stemmer overens med NGFLs § 38 om ikkediskrimination og rimelighed.

90.               Det er Energitilsynets vurdering, at Energinet.dk´s ændring af afbrydelighedskategorierne til hyper (3-72 timer) og 72 timers (72 timer ? max. 60 dage), således at hyper kun skal lukke ned i de første 3 døgn, er i overensstemmelse med NGFLs § 12, stk. 1, nr. 3. Hyperafbrydelighedsproduktet er blevet afgrænset til Energinet.dk´s egentlige behov i en nødforsyningssituation. Det er ligeledes en fordel, at Energinet.dk får mulighed for at kunne substituere al øvrig afbrydelig gas, der først bliver afbrudt efter 3 døgn. Det bliver derved ? alt andet lige - nemmere for Energinet.dk at vælge det redskab der bidrager til lavest mulig omkostninger ved nødforsyningskonceptet, jf. NGFL § 9.  

91.               At det fortsat er muligt at kombinere afbrydelighedsprodukterne for de afbrydelige forbrugere, gør at forbrugerne bedre kan skræddersy den grad af afbrydelighed der passer til den enkelte virksomhed. Ligeledes vurderes det som en fordel, at hyperafbrydelighed kan tilbydes fra 1 pct. ? 100 pct. af den afbrydelige forbrugers aftag. Dette er både en fordel for forbrugerne og Energinet.dk, da det alt andet lige bidrager til at flere kan deltage, hvilket stemmer overens med NGFL § 38 om rimelighed og ikkediskrimination. 

92.               På den baggrund er det Energitilsynets vurdering, at Energinet.dk´s ny metode til fastsættelse af afbrydelighedsprodukter ikke strider mod NGFL §§ 9 og 38. 

Aftalens varighed

93.               Energitilsynet finder det hensigtsmæssigt, at Energinet.dk har tilpasset afbrydelighedsaftalen til den periode Energinet.dk reelt har behov for.  jf. NGFL §§ 12 og 38. Dette er i øvrigt også i overensstemmelse med BEK om varetagelse af forsyningssikkerheden §§ 2 og 3. 

94.               Det kan endvidere alt andet lige være fleksibelt for forbrugerne, at de kun skal stå til rådighed i en kortere periode ? også selvom forbrugeren typisk vil beregne den ønskede pris for afbrud i forhold til et afbrud om vinteren, hvilket opfylder kravet om rimelige priser og vilkår i NGFL § 38.

Puljemulighed varmeforbundne forbrugere ? nettoafbrud

95.               Energitilsynet finder det positivt, at det fremover bliver muligt at pulje varmeforbundne forbrugssteder. Det vil alt andet lige kunne betyde, at forbrugere, der ikke kunne deltage tidligere (fordi der før var krav om, at afbrud ved ét forbrugssted ikke måtte øge forbruget på forbrugerens øvrige forbrugssteder), nu får mulighed for at deltage.

96.               Energinet.dk skal fortsat kun overvåge og håndtere forbrugsdata ved det ene forbrugssted, da kravet om nettoafbrud betyder, at det eventuelle øgede aftag ved de øvrige forbrugssteder ikke kommer til at påvirke systemet og de administrative/operationelle opgaver. Det nye tiltag kan derfor medvirke til at øge fleksibiliteten for nogle forbrugere, samtidig med at Energinet.dk fortsat kan opfylde forsyningssikkerheden, og uden at dette øger omkostningerne hertil væsentligt. Energitilsynet finder derfor, at ændringen er i overensstemmelse med NGFL §§ 12 og 38 om hensynet til forsyningssikkerhed samt hensynet til rimelige og ikkediskriminerende priser og vilkår.  

Opdeling i kommunikations- og fysisk test

97.               Energitilsynet finder, at det er essentielt at de afbrydelige forbrugeres evne til at kunne afbryde bliver testet, så det sikres, at de reelt kan bidrage til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Ligeledes er det også essentielt, at der i en nødforsyningssituation sikres rettidig og korrekt kommunikation mellem de afbrydelige forbrugere og Energinet.dk (og distributionsselskaberne). Utilstrækkelig eller for sen information om nødforsyningssituationen kan betyde, at der ikke afbrydes den nødvendige gas.  

98.               Det er Energitilsynets vurdering, at det er rimeligt at teste de afbrydelig forbrugeres evne til reelt at afbryde fysisk det første deltagerår, jf. NGFL § 38. Derved sikres, at alle fra start har bevist, at de har mulighed for at afbryde. Dette er vigtigt af hensyn til forsyningssikkerheden, jf. NGFL §§ 12 og BEK om varetagelse af forsyningssikkerheden § 3.

99.               Energinet.dk vurderer, at det herefter kun er nødvendigt at teste hvert andet år, da kun de færreste virksomheder ændrer det fysiske set-up hvert år. Energitilsynet finder, at dette på det foreliggende grundlag forekommer logisk, og det er kun en fordel for de afbrydelige forbrugere kun at blive testet fysisk hvert andet år. Det kan imidlertid af hensyn til forsyningssikkerheden være fornuftigt, at Energinet.dk i afbrydelighedsaftalen indskærper, at den afbrydelig forbrugere er ansvarlig for straks at gøre Energinet.dk opmærksom på forhold, der måtte ændre evnen til at kunne afbryde.

Grænsen for deltagelse

100.            I Energitilsynets vurdering af om grænsen for deltagelse er i strid med NGFL m.fl. skal der foretages en afvejning af en række forskellige hensyn. Det gælder forsyningssikkerhed, objektivitet, gennemsigtighed, lige adgang og ikkediskrimination, effektiv drift og nødvendige omkostninger. 

101.            Som udgangspunkt finder Energitilsynets, at grænsen ikke er i strid med grundlæggende krav om objektivitet og gennemsigtighed, jf. NGFL §§ 7 og 18, da det grænsen er tydelig, målbar og nem administrerbar.

102.            Grænsen på over 2 mio. m³ gas udelukker imidlertid de timeaflæste forbrugere med forbrug fra 300.000 m³ til 2 mio. m³ fra at deltage - som har mulighed for at afbryde - og dermed bliver disse også udelukket fra at få en rabat. En grænse på 300.000 m³ ville have betydet, at ingen timeaflæste forbrugere blev diskrimineret, da alle de timeaflæste kunne være med.

103.            Energitilsynet finder, at det er afgørende, at Energinet.dk kan opfylde sin forpligtelse til at varetage forsyningssikkerheden. Den nuværende grænse på 2 mio. m³ sikrer angiveligt Energinet.dk tilstrækkeligt afbrud af gas i en nødforsyningssituation. En højere grænse ? fx 10 mio. som i 2007 ? ville formentlig også kunne dække Energinet.dk´s behov for (afbrud af) gas i en nødforsyningssituation. Grænsen opfylder derfor kravet om forsyningssikkerhed, jf. NGFL § 12, stk. 1, nr. 3 og BEK om varetagelse af forsyningssikkerhedens § 3.

104.            Det ses af tabel 3 i punkt 82 ovenfor, at Energinet.dk´s opgaver i forbindelse med varetagelse af nødforsyningskonceptet består af en lang række opgaver i flere forskellige faser. Mange opgaver indeholder komplicerede beregninger ? herunder konkrete vurderinger og direkte dialog til forbrugerne ? vejledning og information. Det er vigtigt, at der foretages de rigtige beregninger, og det er vigtigt, at forbrugerne bliver informeret hurtigt og korrekt. Forkerte eller mangelfulde data kan få alvorlige konsekvenser i en egentlig nødforsyningssituation.

105.            Ligeledes skal Energinet.dk ? og distributionsselskaberne ? i en egentlig nødforsyningssituation kommunikere ? herunder vejlede - kontrollere og måske lukke ned for gassen flere steder. Der skal handles hurtigt, og fejl kan få fatale konsekvenser. Såfremt IT-systemerne måtte bryde ned skal Energinet.dk også kunne håndtere dette ? hvilket vil kræve manuel håndtering. 

106.            Energitilsynet finder, at det fremstår tydeligt, at nødforsyningskonceptet - med op til 200 forbrugssteder med den nuværende grænse - består af en kompliceret vifte af opgaver, hvor mange af disse må være temmelig ressourcekrævende. Det er afgørende for forsyningssikkerheden, at opgaver og procedurer ? omkring aftaleindgåelse, ved tests og i eventuelle nødforsyningssituationer er operationelle og praktisk gennemførlige. 

107.            Jo flere forbrugssteder, der bliver omfattet af konceptet, jo mere ressourcekrævende vil konceptet naturligvis blive. Men særligt vil der være øget risiko for, at der sker fejl ? både i den indledende fase med vejledning og beregning af stamdata ? men især også i en egentlig nødforsyningssituation. I sidstnævnte situation er det afgørende, at der ikke er så mange deltagere med, at risikoen for fejl øges væsentligt. Ligeledes er det væsentligt, at Energinet.dk i tilfælde af IT-svigt, kan opfylde forsyningssikkerhedsforpligtelsen ved manuel styring.

108.            Det er Energitilsynets opfattelse, at en sænkning af grænsen yderligere ? fx til 1 mio. m^3, så op til 400 forbrugssteder potentielt kunne deltage ? sandsynligt vil kunne øge risikoen for, at Energinet.dk ikke kan opfylde sin forpligtelse om at varetage forsyningssikkerheden i Danmark. Energitilsynet finder, at der ikke må være tvivl om, hvorvidt forsyningssikkerheden er opfyldt. Derfor ? selvom det ikke er muligt i praksis at fastsætte den fuldstændige præcise grænse for, hvornår der er for mange deltagere, og selvom der i de sidste par år kun har deltaget en mindre del af de potentielt mulige ? er det Energitilsynets vurdering, at alene risikoen for, hvorvidt der kan være tvivl om opfyldelse af forsyningssikkerheden, må indebære, at grænsen ikke bør sænkes yderligere. jf. NGFL § 12, stk. 1, nr. 3 og §§ 2 og 3 i forsyningssikkerhedsbekendtgørelsen og bemærkningerne i NGFLs § 38 om, at Energitilsynet i sin rimelighedsvurdering af priser og betingelser skal tage hensyn til offentlige forpligtelser begrundet i hensynet til forsyningssikkerheden.

109.            Dette skal i øvrigt også ses i lyset af, at grænsen allerede på nuværende tidspunkt er lavere end der egentlig er behov for ? alene af hensyn til kravet om ikkediskrimination, og at der nu er videreudviklet et langt mere kompliceret og ressourcekrævende koncept ? alene for at få flere med. En sænkning af grænsen vil formentlig derfor heller ikke være foreneligt med hensynet til en effektiv drift og bestemmelsen om, at de nødvendige omkostninger (til nødforsyningsopgaven) skal afholdes af alle forbrugere, jf. NGFL § 9.

110.            På den baggrund finder Energitilsynet, at grænsen for deltagelse på 2 mio. m³ ikke er i strid med NGFLs bestemmelser, jf. NGFL § 38.

Afgørelse

111.            Det meddeles Energinet.dk,

• at Energitilsynet godkender Energinet.dk´s metode til fastsættelse af priser og vilkår for nødforsyning, jf. NGFL § 36 a.   

---